'At få tæsk er ligesom at træne - man er mest øm på tredje dagen'

Casper Christensens comedy-selskab gør groft grin med Mascha Vang, blot få dage efter hun blev slået ned på komikerens natklub.

'At få tæsk er ligesom at træne - man er mest øm på tredje dagen'. Sådan lyder billedteksten til et billede af en stærkt forslået Mascha Vang, som netop er blevet lagt ud på satire-gruppen FunnyHaha's Facebook-side.

Bag gruppen FunnyHaha står Casper Christensen, og det var netop på hans natklub Sunday, at den tidligere reality-deltager og Voice-vært blev slået ned lørdag nat.

Læs også: Mascha Vang efter voldsjoke: Det vender sig i mig



Selvom de fleste fanger, at billedet af Mascha Vang er manipuleret, så kalder flere brugere på Facebook spøgen for upassende:

- Hold kæft, hvor er det upassende, især taget i betragtning at Casper C. står bag både FunnyHaha og den latterlige natklub, der lukker voldsmænd ind, så de kan tæve på kvinder, der ikke gider dem. Kæft det er dårlig stil... skriver en Facebook-bruger.

HVAD MENER DU OM JOKEN? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER



Mascha Vang blev overfaldet på natklubben Sunday i København lørdag nat, da hun ifølge eget udsagn ville afvise en fyr, der var for påtrængende. Veninden, den tidligere nøgenmodel Kira Eggers, forsøgte at stille sig imellem, men med det resultat, at også hun blev slået ned.

Politiet er fortsat på jagt efter gerningsmanden, som man 'ved, hvem er', lyder det fra Københavns Politi.

Bt.dk forsøger at få en kommentar fra både Mascha Vang og Casper Christensen.

Se screendump nedenfor -