Sammen er de dommere på den engelske udgave af X-Factor, og 50-årige Simon Cowell er kendt som en mand, der stræber efter det perfekte.
Af hensyn til programmets velbefindende har han derfor befalet Cheryl Cole at lægge låg på sin romance med danseren Derek Hough, så hun i stedet kan koncentrere sig om at komme til hægterne, efter hun gik ned med tropesygdommen malaria.
- Simon har haft en alvorssnak med Cheryl, og han har givet hende en liste over ting i hendes liv, som hun skal få styr på. Han har krævet, at hun sætter sit kærlighedsliv på standby - Simon føler, at Derek (kæresten, red.) er en distraktion, som hun ikke har brug for. Derek hænger altid ud på settet, og Cheryl prøver konstant at gøre ham glad, sladrer en unavngiven kilde tæt på X-Factor-dommerne til Reveal Magazine.
Og det er åbenbart ikke alt, Simon Cole har gjort for at få sin unge meddommer på ret køl.
Han har også hyret en livsstils-coach til hende, som skal lede hende gennem voksenlivets genvordigheder.
- Han har fortalt hende, at alle i USA har en livsstils-coach til at hjælpe sig, så man ikke står med alle problemerne selv. Men Cheryl hader ideen, fordi hun er en meget privat person, siger den anonyme kilde.
Simon insisterer dog. Han tror, at en livsstils-guru er den eneste måde at sikre sig, at hans protegé sover, spiser og forholder sig til sine problemer, fortæller kilden.
Præcis hvad karakteren af Ashley Coles problemer er, melder historien dog intet om.
Tidligere var popstjernen - som er mest kendt for sangen 'Fight for This Love' - gift med fodboldspilleren Ashley Cole, som hun skred fra, da hans utroskab kom for en dag.




















