Dronning Silvia er så syg, at hun må transporteres i bil fra Frankrig til Sverige. Hun blev akut syg i weekenden i Paris og hendes tilstand er ikke blevet bedre.

Den svenske Dronning Silvia bliver lige nu transporteret 1.540 kilometer fra Paris til Stockholm – i bil.

Læger har fulgt hendes sundhedstilstand siden hun i weekenden blev akut syg, og har vurderet, at det er ”yderst uhensigtsmæssigt” at hun flyver hjem, skriver den svenske avis Expressen.



 - Det er i bund og grund en kraftig influenza. Siden kan sådan en udvikle sig på forskellige måder, siger hoffets informationschef Bertil Ternert.



 Ifølge Expressens oplysninger skal dronningen hvile sig hos slægtninge i Tyskland under rejsen fra Frankrig til Sverige. 

Dronning Silvias mand kong Carl Gustaf indledte i går et statsbesøg i Botswana i Afrika.