Silas Holst: Min mor vidste jeg var til mænd, da jeg var fem

Se hans private børne- og teenagefotos

Silas Holst’s mor kunne allerede da han var fem år gammel se, at ¨hendes dreng ikke ville være interesseret i piger senere hen.

Vild med Dans’ Silas Victor Holst (f. 1983), danner par med Louise Mieritz i år. Han  vandt i 2004 danmarksmesterskabet i latinamerikansk dans for professionelle. Har haft danseroller på bl.a. Det Ny Teater og Nørrebro Teater samt i Cirkusrevyen. I 2008 var han i Vild med dans første gang og det var med sangerinden Szhirley. Året efter med Malena Belafonte, i 2010 sammen med aura Drasbæk og senest med Sophie Fjellvang-Sølling i 2011, hvor han også vandt. Ved Dansk Melodi Grand Prix 2010 sang han sammen med Kat sangen "Come Come Run Away".

 

Ved den trehjulede
(Photo: )

Foran mit barndomshjem i Glostrup i 1987, jeg havde sikkerhedssko på og bukser med svaj. Dengang var jeg meget glad for mad - altså al slags mad, men især kylletter, som stadig er min livret. Min far arbejdede for belysningsvæsenet, der i dag hedder DONG og min mor i kulturhuset Viften i Rødovre. Et par år efter startede hun en danskeskole. Jeg kom til at gå på den private skole Johannesskolen på Frederiksberg fra børnehaveklasse til studentereksamen, og flyttede sammen med min mor til Brønshøj, da mine forældre blev skilt - ligesom så mange andre. På Johannesskolen var der gode lærerkræfter og en kreativ linje. Jeg tror jeg altid har haft en smule ADHD, fordi jeg ikke kunne sidde stille, derfor fik jeg lov til at underholde de andre i to minutter i timerne oppe ved katederet. Det kunne fx være med en lille sang, jeg havde skrevet hjemmefra, en historie eller et teaterstykke. Så fik jeg ligesom ro og kunne koncentrere mig. 
 

1234gennemsnit student med mor og far
Silas HolstGennemsnit: 6,9 (gammel skala)(Fortalt til journalist Simon Riedel i forbindelse med serie om kendtes teenagebilleder) (Photo: )

Jeg startede med at have pigekærester og min første havde jeg som 15-årig. Hun hed Anastacia og gik på min mors danseskole. Hende var jeg virkeligt forelsket i, og vi var sammen i fire måneder. Det var ikke svært for mig at få pigekærester. Men i bund og grund vidste jeg, hvad jeg var. Men jeg følte mig i forvejen lidt udenfor, gik med briller og var lidt tykkere end de andre, så jeg orkede ikke at tage skridtet - at fortælle jeg var homoseksuel. Det var et desperat forsøg på at overbevise mig selv og andre om, at jeg var til piger. Det var først i gymnasiet, jeg følte mig mere sikker, og jeg sprang ud i sommerferien inden 3. G. Jeg var nervøs og frygtede at hele familien ville vende mig ryggen. En stor sag i mit eget hovede, men ikke så stor i andres. Jeg havde fået mig en kæreste og tænkte, nu gør jeg det sgu’ og fortalte min familie om det. De sagde: 'Det har vi vidst i lang tid.' Min mor sagde endda, at hun havde vidst det, siden jeg var fem år. Hun havde et billede printet på nethinden af, at vi var på ferie og jeg rendte rundt i et par små lilla badebukser og lignede én, der ville blive homoseksuel som stor. Det var OK. Det blev ikke negliceret eller hyldet. Det var bare sådan en normal ting. I øvrigt blev jeg student med et snit på 6,9
 
 

Tre brødre
(Photo: )

Mine to brødre og jeg hjemme i mors have. Det er mig til venstre, Nilas i midten, han arbejder i fritidshjem og Nikolas han er restaurantsinspektør i Vilvorde kursuscenter. Jeg var ikke så glad for, at have fået navnet Silas, da jeg var barn, og tænkte tit, hvad nu hvis jeg læspede? Jeg ville hellere have heddet Patrick. Det er lidt noget rod med navnene i min familie. Min ældste bror hedder Nicholas, den næste i rækken Nilas og så mig Silas, og det kan være lidt besværligt for nogle. 

 

Nummer 1 på podiet
(Photo: )
Et stort øjeblik, da jeg blev danmarksmester i 1999 sammen med Henriette. Jeg var 17 år og det var et vendepunkt for mig, at hun ville være hænge ud sammen med mig og at vi var par på dansegulvet. Vi kom fra to meget forskellige verdener, hun var den stærke pige i sin klasse og jeg var den forsigtige bøsse, så det gav mig en hel del selvtillid. Tøjet, vi havde på, var mage til det, verdensmestrene havde på. Det ville jeg bare ha', så min mor sørgede for at arrangere et møde med verdensmestrene i Kastrup Lufthavn, hvor vi købte det inden de fløj videre. Det var dyrt. Før det, da jeg gik i folkeskolen, blev jeg voldsomt meget mobbet og havde ikke mange venner, så det var min comfort-zone at komme hjem til danseskolen, som vi havde i stueetagen. Jeg forbandt dansen med noget rart, og jeg var god, jeg vandt alt, hvad jeg stillede op i ind til jeg blev 16 år, da skærpedes konkurrencen. Jeg dansede fra jeg var to år gammel på Pejsegården hos Britt Bendixen. 

 

kalender med veninden
(Photo: )
Min veninde Therese og jeg gik i gymnasiet sammen og boede sammet et par år på Vesterbro. Vi var nogle fattige mennesker, der ikke havde råd til julegaver, så vi drak et par flasker rødvin og gik i gang med at lave en kalender med os selv, som vi kunne printe ud og give i julegave. Det var i 2004. 

the producers
(Photo: )

Da jeg gik ud af grundskolen satte jeg mig tre mål, som jeg skrev ned. Det ene var at være med i Westside story, det andet var med i Cirkusrevyen, og det tredje var at være skuespiller på teater. Alle tre ønsker fik jeg indfriet et år lige efter hinanden, billedet er fra forestillingen The Producers. Mit næste mål er at få lov til at koreografere Cirkusrevyen og at få flere roller.
 

Med veninde
(Photo: )
Det er helt sikkert nemmere for mig at være venner med piger og end med drenge. Her er jeg med min veninde Louise, som er min bedste ven i dag og som jeg gik i gymnasiet med. Så er der heller ingen misforståelser. Grænserne er visket ud og jeg kan tage hende i hånden og gå ned ad gaden uden hun tror jeg lægger an på hende. Jeg kan godt li at snakke om de dybe ting i livet, det er der mange piger der bedre kan li' end drenge eller mænd. 
 

Læs også: