Efter at Shu-bi-duas trommeslager og medstifter Bosse Hall røg ud af gruppen i 1981, begyndte en deroute med selvmordsforsøg og ophold på den lukkede, inden det endelig lykkedes ham at blive ædru.

Han var gået forbi det træ hver dag, når han fulgte sine børn til skole. Nu skulle det være. Afskedsbrevet var skrevet, da han begav sig ud til træet i en sen aftentime med seks bælter, han havde bundet sammen til et reb.

shub

Som medstifter, trommeslager og tekstforfatter i Shu-bi-dua havde Bosse Hall Christensen altid været kendt som en festlig, glad fyr i højt humør. Men indeni var musikeren denne decemberdag i 1991, ti år efter det dramatiske exit fra shubberne, nået til det absolutte lavpunkt i sit liv, hvor alkoholen var i gang med at smadre alt i hans liv.

Alligevel kunne han hverken holde sig fra flasken eller holde sig selv ud. Desperat og ulykkelig skulle træet og løkken gøre en ende på det hele.

- Det var ikke et råb om hjælp, det var alvor. Jeg havde det så dårligt, at jeg faktisk ikke havde samvittighedskvaler overfor mine to børn, fordi jeg var ved at forfalde. Det var langt værre for dem at se deres far gå fuldstændig i spåner, end hvis jeg pludselig var væk. Måske var det endda mere nænsomt at ende det så brat, lyder det fra en ærlig - og spillevende - Bosse Hall, da BT møder ham til en snak om hans nye erindringsbog ’Gokkelajser’, der præsenteres på en bogreception i dag.

shub

Det, der reddede ham fra at hoppe fra træet den kolde decemberaften for 23 år siden, da han stod med løkken om halsen, var en hunds gøen, som vækkede ham fra sin trancetilstand. Men på hjemmefronten var skaden sket.

- Min kone havde læst afskedsbrevet derhjemme og troede, jeg var død på det tidspunkt. Men værst var det, at min datter også havde nået at læse det. Hun var ni år dengang, og det chok kommer hun sig aldrig rigtigt over. Den smerte, jeg med mit misbrug har forvoldt hende og min søn, er jeg forfærdelig ked af, siger han.

Efter selvmordsforsøget lod Bosse Hall sig indlægge på en lukket afdeling, hvor han tilbragte jul og nytår, inden han kom ud en måned efter.

- Jeg syntes, det var spild af tid at være derinde, jeg fik jo ingen behandling. Men i dag tror jeg faktisk, det har været gavnligt og en af de brikker, der skulle til, før jeg til sidst blev ædru, siger den 65-årige musiker.

Det er nu ti år siden, Bosse Hall smagte de sidste dråber alkohol. Og det kommer aldrig til at ske igen. Smøgerne er også lagt på hylden efter en omgang alvorlig lungekræft, som han besejrede, ligesom de mange damer og mislykkede forhold, det er blevet til gennem et langt liv i musik- og reklamebranchen.

- Nu har jeg kun en ’onsdagsveninde’, som han siger.

LÆS det lange interview med Bosse Hall i BT i dag. Hans nye erindringsbog 'Gokkelajser' udgives på Bogkompagniet d. 9. oktober.