Et kort filmklip af den berømte dagbogsforfatterinde, Anne Frank, er blevet offentliggjort på YouTube af Anne Frank-museet i Amsterdam.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I klippet, der helt præcist er fra den 22. juli, 1941, ses den unge jødiske pige i vinduet i familien Franks hjem på Merwedeplein nr. 37  i Amsterdam. Naboen holder bryllup, og midtvejs i klippet læner Anne Frank sig ud ad vinduet for at få et ordentligt glimt af brudeparret.

Det er de eneste eksisterende levende billeder af Anne Frank, der nogensinde er kommet frem, 68 år efter hendes død.

Anne Frank er blevet berømt for sin dagbog, hvor hun beskriver, hvordan hendes familie undgik nazisternes eftersøgning ved at skjule sig i hemmelige rum i huset på Prinsengracht 263 midt i Amsterdam, hvor de boede med en anden familie.

Det lykkedes dem at holde sig skjult her fra 9. juli 1942 til 4. august 1944, da en person afslørede dem for Gestapo. Anne døde - nogle få dage efter sin søster Margot - af tyfus i koncentrationslejren Bergen-Belsen i marts 1945.

Hendes far, Otto Frank, overlevede og udgav i 1947 sin datters dagbog, som siden er blevet oversat til mange sprog.

Klippet på YouTube er allerede blevet set 1.875.239 gange