For 23-årige Selena Gomez er Instagram en rigtig god forretning.

Den amerikanske skuespiller og sangerinde Selena Gomez er den ubestridte dronning af det sociale medie Instagram, hvor hun med sine 90,6 millioner følgere er den person med den største fanskare på mediet.

Og det er ikke småpenge, Selena Gomez tjener på sin Instagram profil. Ifølge D’Marie Analytics, som har regnet ud fra en række forskellige parametre, kan et sponsoreret Instagram-opslag indbringe den 23-årige Selena Gomez i omegnen af 550.000 dollars per opslag, hvilket svarer til svimlende 3,7 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Far afslører kønnet på Kardashian-baby

Fanger øjeblikket

Det har aldrig været målet for den unge skuespillerinde at blive den mest fulgte person på Instagram, og Selena Gomez bruger derfor ingen specifikke metoder til at øge antallet af følgere – hun har heller ingen social medie-konsulent ansat. Dog har hun tidligere slået fast, at Instagram er hendes fortrukne sociale medie at sprede et budskab på.

»Det hele sker i øjeblikket, hvor jeg fanger noget i bevægelse. Så siger jeg ‘Åh, det er godt til Instagram, jeg burde poste det’. Jeg ved, at det er kedeligt, men det er for det meste sådan, jeg gør,« udtaler Selena Gomez til det amerikanske medie The Hollywood reporter.

Den 23-årige skuespillerinde er samtidig indehaver af det billede på Instagram, som har fået flest likes – hele 4,6 millioner mennesker har i skrivende stund trykket ’synes godt om’ det verdenskendte Coca-Cola billede.

Se det mest populære billede på Instagram herunder:

LÆS OGSÅ: GALLERI: Kardashian-familien FØR de blev superstjerner

LÆS OGSÅ: Bieber bryder tavsheden om Kourtney: Jeg bliver udnyttet

Artiklen blev oprindeligt bragt hos Realityportalen.dk