Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Sebbastian Lorantius om at tale med de døde, om en fordrukken klæbeånd og meget, meget mere ...
Mine særlige evner begyndte at vise sig da ... jeg var fem år gammel, der havde jeg de første oplevelser, hvor jeg så åndelige skikkelser – ligesom når man står og kigger sig selv i et dugget spejl. Jeg var ikke selv bevidst om det før jeg blev 15 år, for jeg var ikke klar over, at andre ikke kunne se det samme. Hvad er der særligt ved det? tænkte jeg. For en dreng kan det være naturligt at spille fodbold, men for mig var det naturligt altid at kunne se ånderne.
Fra jeg blev 15 år kunne jeg heldigvis ikke længere se ånderne fysisk længere ... nej, jeg var ikke længere som drengen i Bruce Willis filmen ’Den Sjette Sans’, der kunne se døde mennesker – men da jeg gik på efterskole, masserede jeg en veninde på skuldrene, og kunne mærke at de spændinger hun havde i kroppen skyldtes de ting, hun havde været igennem som lille. Hun blev mobbet i skolen og hendes far var fraværende. Jeg kunne se billederne for mig – en indskydelse eller intuition, ville nogen nok kalde det. Men på det tidspunkt brugte jeg mine clairvoyante evner. Hun blev meget berørt, for jeg fortalte lige nøjagtigt, hvad hun havde været igennem, og det hun tænkte på, da jeg masserede hende.
Jeg er blevet tjekket for om ... jeg har psykiske lidelser eller ADHD, for det var et problem at jeg kunne føle andres mennesker følelser hele tiden. Jeg kunne gå fra at være glad til at blive gal eller ked af det. Jeg kunne til tider ikke være i alle de sanseindtryk, jeg fik, men de professionelle nåede frem til, at jeg bare har en ekstrem følsomhed, og det lærte jeg at slukke og tænde for, da jeg blev ældre.
Jeg blev kaldt ud til en toårig dreng, der skreg ... om natten. Når forældrene kom ind på hans værelse, pegede han på et sted på væggen og det kunne de ikke forstå. Jeg blev tilkaldt og beskrev hvordan en gammel mand med skægstubbe, som var død af lungeproblemer, holdt øje med sønnen. Moderen sagde, at det var hendes far, og så vidste vi, at det var fordi drengen var meget sensitiv. Det var en kærlig bedstefar, som bare ville passe på ham. Han skulle ikke sendes videre op i den åndelige verden, jeg fortalte ham bare, at han skulle holde sig på afstand, så drengen kunne sove trygt.
Jeg synes du burde spørge mig om ... hvorfor jeg tror, jeg har de her evner. Men det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved, for jeg har aldrig oplevet andet. Jeg kan ikke lade være med at føle efter, hvordan andre mennesker har det – derfor ved jeg, at de her evner ligger helt naturligt for mig. Da jeg var sytten begyndte jeg på en clairvoyanceuddannelse og afdødekontakt – men jeg har nu også lavet andet i mit liv, jeg var nemlig ansat i legetøjsbutikken Hamleys, hvor jeg var klædt ud som Spiderman. Der skulle jeg en dag give nogle særlige børn ’high five’. Det viste sig at være vores kommende konges børn, Prinsesse Isabella og Prins Christian, der var ude med deres barnepiger.
Da jeg mødte Manu Sareen i programmet ’Nærkontakt’ ... var han meget skeptisk, for han tror på nogle helt andre ting end de overnaturlige, men efter optagelserne blev hans verdensbillede vendt rundt. Jeg vidste ikke, hvem han var, ud over at han er børnebogsforfatter. Jeg fortalte ham om, hvordan hans afdøde mor altid gik med træsko – og det fortalte han siden, at ingen andre vidste, for hun havde kun de træsko på, når hun var sammen med ham. Jeg fortalte også, at hun var glad for det jakkesæt han havde haft på til en fest en måneds tid før, hvor han blev gift, for hun var også til stede. Det rystede ham i hans grundvold – også fordi jeg med mit kropssprog havde de samme bevægelser som hans mor.
Det tog mig flere dage at komme mig ... efter jeg i 2015 blev ringet op af nuværende kollega, som bad mig hjælpe med at finde en dreng, der hed Storm, som var gået væk hjemmefra. Vi var hundreder af mennesker, der var ude at lede efter ham nær Hillerød. Jeg var også i kontakt med politiet og ledte efter ham fra klokken 22 til halv to om natten uden at finde ham. Vi var udmattede og det viste sig, at han havde siddet og sovet under et træ 600 meter fra det sted, hvor vi var til sidst. Det var rigtigt ærgerligt, for man kan ikke være lige god hver gang. Det tog hårdt på min energi – ligesom dengang jeg var med i serien ’Fornemmelse for Mord’ på Kanal 5, hvor jeg genoplevede, hvordan en kvinde blev dræbt og fik skåret hånden af.
Jeg blev forfulgt af ... en mærkelig trang til at drikke whisky. Jeg har ellers aldrig drukket whisky, for jeg kan ikke li’ det. Men det viste sig, at jeg havde fået en slags klæbeånd, som var noget af en hyggefætter, der altså var glad for whisky, og som i øvrigt gerne ville ha’ mig til at sætte farten lidt ned. Min tidligere læremester fornemmede det, der var sket – og jeg kom ikke til at drikke noget whisky.
De mistroiske har nogle ideer om at jeg ... snyder og er en plattenslager. De har en tendens til at skrive, at jeg tager røven på folk – det ser jeg af og til på Facebook. En person mente, at jeg burde sættes til offentlig skue i en gabestok for at blive spyttet på, men jeg repræsenterer altså ikke en religion som Jehovas Vidner, der opsøger folk i deres hjem. Jeg ser clairvoyance som en livsfilosofi, og de mistroiske kan bare holde sig væk. Jeg har tit været ude for at skeptiske er blevet overbevist, men det er altså ikke min opgave at bevise noget som helst. Jeg skal bare være en kanal og formidle åndernes budskaber. Jeg vil ikke beskyldes for kvaksalveri. Nogle går til psykologer og andre går til clairvoyante, og det hjælper og gavner mange mennesker.
Når jeg går ind i et fyldt rum, mødes jeg ikke kun af mennesker men også ... af deres energier og deres ånder. Hvor jeg end er henne, er der ånder. Når jeg er sammen med min kæreste, er jeg også sammen med en ånd med en fysisk krop, ligesom når jeg går ind i et rum, mærker jeg både de menneskelige ånder og de afdøde. Jeg har lært at lukke af for de afdøde og sætte fokus på at være sammen med det menneske, jeg møder til festen eller familiekomsammen. Jeg taler gerne kun om helt almindelige ting.
Nogle tror, jeg bare googler folk, for at vide alt om dem, men ... det er ikke tilfældet. I det hele taget følger jeg meget lidt med i medierne – for få dage siden terror i Sverige, jeg kan ikke holde ud at se på det. Jeg beskriver typisk nogle ting, som man aldrig ville kunne have læst sig til på nettet om feks. offentlige personer – hvilke gardiner, de havde, deres bevægelser, ører eller andre specielle ting, man ellers aldrig skriver om. Og hvis jeg har klarsynsaftener, og der kommer 50 personer, hvordan skulle det så være muligt for mig at google dem allesammen og huske deres historier?
Ondskaben findes ... fordi vi har set alt for mange gyserfilm. Jeg tror på, at der findes gode mennesker og mennesker som ikke er lige så udviklede: Folk, som kunne finde på at voldtage en hund eller andre vanvittige ting. Jeg tror altså ikke på decideret ondskab, men at nogle ånder ikke er så højt udviklet og kommer fra et lavere astralplan i åndeverdenen. I de lavere astralplan befinder følelserne jalousi, egoisme, vold og begær sig og det udmønter sig også i noget, der ligner ondskab.
