I dag er det fjerde og sidste søndag i advent, hvilket alletiders julenisse, Pyrus, efter alt at dømme nok er glad for. Det er nemlig ikke risengrød, men ekstremt stærke chilier, han har proppet sig med op til jul.

Hver søndag i advent har han været på besøg hos Chili Klaus, der har lagt en video ud på sin Facebook-side, hvor han og Pyrus har prøvet grænser af.

I anledningen af det er sidste søndag i advent for denne jul, spiser de to herrer en 'hidsig en' - verdens stærkeste chili, Carolina Reaper.

Selvom den alletiders nisse har sine problemer, fuldfører han opgaver og bider frugten i sig. Vridende, svedende, hikkende og grædende.

Mon ikke Pyrus ser frem til at lægge de brændende chilier bag sig og stoppe sig med slik og søde sage resten af julen!

Se det sjove klip af makkerparret her: