Beyoncé, Adele og Victoria Beckham er blandt de mest magtfulde mødre i verden. I hvert fald hvis man skal tro magasinet Working Mother.

Med Mors Dag lige rundt om hjørnet har magasinet udgivet en liste over de 50 mest indflydelsesrige kvinder i verden, der har børn under 18 år. Indkomst og anseelse spiller ind på udvælgelsen, men det gør evnen til at påvirke og inspirere os til at stræbe efter mere også.

På listen finder man bl.a. sangerinderne Beyoncé og Adele. Mens Beyoncé er en genganger, er Adele ny på listen i år. Grunden til, at Beyoncé igen er valgt, er, at hun er en 'naturkraft, der ikke er til at stoppe', og 'den nye politiske gudinde'. Og så kan hun prale af at være den mest nominerede kvinde i Grammy-historien.

Adele har fundet vej til den eksklusive liste pga. bl.a. hendes uddannelse fra the London performing-arts school samt hendes evne til at brage gennem lydmuren. Hendes album '25' var det bedst sælgende album sidste år.

Adele er ny på listen over verdens 50 mest indflydelsesrige kvinder med børn. Den 27-årige sangerinde havde bl.a. det bedst sælgende album i 2015.
Adele er ny på listen over verdens 50 mest indflydelsesrige kvinder med børn. Den 27-årige sangerinde havde bl.a. det bedst sælgende album i 2015. Foto: ANDREW COWIE
Vis mere

Victoria Beckham er gået fra Spice Girls til at være en respekteret modedesigner, der over de sidste otte år har bygget en seriøs forretning op.

Af andre navne på listen kan nævnes skuespillerne Jessica Alba og Reese Witherspoon, Donald Trumps datter, Ivanka Trump, sangerinden Carrie Underwood samt Bill og Hillary Clintons datter, Chelsea Clinton.

Victoria Beckham har foldet sig ud som modedesigner og har gennem de sidste otte år bygget en seriøs og respekteret forretning op. Derfor er den 42-årige tidligere Spice Girl, der er gift med David Beckham, på listen.
Victoria Beckham har foldet sig ud som modedesigner og har gennem de sidste otte år bygget en seriøs og respekteret forretning op. Derfor er den 42-årige tidligere Spice Girl, der er gift med David Beckham, på listen. Foto: JEROME FAVRE
Vis mere