Kurt Kragh har fornylig skrevet bogen ’At tænke som en morder’, der handler om hans tid på Rejseholdet. Kurt Kragh, født 1950, er tidligere kriminalkommissær og souschef for Rejseholdet. Han har været efterforsker på nogle af de mest omtalte drabssager her og i udlandet i de 27 år, han var ansat. Sideløbende har han undervist på Politiskolen og i PET i bl.a. afhøringsteknik og gerningsmandsprofilering. Efter pensioneringen i 2010 har han holdt mange foredrag om sit liv som drabsefterforsker og været medforfatter på lærebogen ’Viden om drab’ (2013).
Kurt Kragh så med egne øjne, hvad der skete med folk, når de fik uniform på, og var på vagt over, hvad det gjorde ved ham selv.
Per, far og Kurt 
Her er det far, søn og søn, den sociale arv har gjort sig gældende. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg generelt ikke bryder mig om uniformer, og hvad de kan gøre ved mennesker. Det har jeg altid været på vagt overfor. Jeg så det, da jeg kom ind i politiet, hvordan nogle havde svært ved at tøjle den autoritet og magt, der fulgte med uniformen. Da vi på politiskolen fik et politiskilt og en pistol, blev det ikke bedre. Heldigvis aftog det hurtigt. Dansk politi er helt sikkert det mindst korrupte og bedst uddannede politi i verden, men alligevel har der været nogle uheldige subkulturer, f.eks. i uropatruljen i København. Jeg har også selv oplevet at blive en del af en subkultur. Da jeg var i PET i 1970erne og kørte rundt og observerede russere og bulgarere, hvor vi kørte vildt og hasarderet rundt i byen, skulle jeg tage mig sammen for ikke at overføre det til min private kørsel.
Tilgivelse
Selvom begge mine forældre var fra Jylland, voksede jeg op i København, de første tolv år i Valby og siden i Hvidovre. Min far var, udover at være politimand, flyttemand i fritiden og i øvrigt også bryder samt aktiv i Timotheus Kirken i Valby. Under krigen var han i i modstandsbevægelsen og var heldig ikke at blive taget af tyskerne. Men det betød ikke, at han nærede et had til tyskerne. Da min søster i 1968 blev gift med en tysker, var der mange i familien, der havde svært ved at forstå min fars positive holdning. Igen var udgangspunktet for min far tilgivelse og næstekærlighed. Bryllupsfesten blev holdt i Hvidovre, og bag hovedbordet var både det tyske og det danske flag.
Patriarken
Min far var familiens patriark i positiv forstand, han lærte os holdninger om alting her i livet, også rent politisk. Han var i sine unge år en overbevist socialdemokrat. Jeg tror, at det hang sammen med hans kristne livssyn om at vise næstekærlighed. Men selv om han gerne ville have alle de svageste med, havde han intet tilovers for mennesker, der gav op. Det var holdninger, der smittede af på både min lillebror og mig - min storesøster Bente afveg lidt og stemte mere til højre. Det hang nok sammen med, at hun færdedes i andre kredse.
Streng disciplin
De første fem år af min skoletid gik jeg på en meget gammeldags skole, nemlig Aalholms Skole i Valby, hvor man skulle sidde med hænderne bag ryggen, når man ikke skrev, og man skulle bukke for læreren og sige De. I gymnastiktimerne stod læreren parat med et spanskrør, og hvis man ikke kom over hesten, fik man et rap i røven.
Sanglæreren brugte violinbuen mod de elever, der sang falsk. Hun tog fat i deres næse, vred den rundt og gned nedenunder med violinbuen, så de skreg. Jeg var mønsterelev i de fem år, og jeg fik ikke tæsk. Jeg er dybt taknemmelig for, hvad jeg lærte på den skole, selvom den var barsk, gav den mig grundlaget for, at jeg lærte at regne og skrive. Måske det er årsagen til, at jeg har kunnet skrive en bog uden brug af en ghostwriter. Da jeg senere kom til en skole i Avedøre, hvor alt foregik meget afslappet, dalede mine karakterer.Fars søskende
Min mor havde 13 søskende i sin familie fra Tranum klit, og min far havde 14 søskende i sin familie i Aalestrup. Kun én på hver side blev ikke gift, så der er ikke en by i Danmark, hvor jeg ikke har et familiemedlem. De 14 har altså fået omkring 45 børn og omtrent lige så mange på min mors side. Sidst vi mødtes til fætter-kusinefest på min mors side, var vi oppe på 120, derfor foregår festerne på en lejrskole.
Røg og drak tidligt
Fra jeg var 13 til 14 år, voksede jeg 16 cm på et år. Jeg havde her beatlesjakke, -frisure og -støvler. Jeg var ung, lige nøjagtigt i ungdomsoprøret, men jeg endte aldrig i hippieafdelingen. Hvornår jeg rendte med damer? Det tror jeg begyndte, da jeg var ti år, jeg var meget fremmelig og havde min første officielle kæreste, da jeg var 13 år. Jeg røg og drak også, da jeg var 13, det foregik i Brugsen i Avedøre, hvor jeg var bydreng. Vi var nogle stykker, der stod ude i baglokalet og drak øl og røg cigaretter, når uddeleren ikke så det. Lige pludselig var man blevet mand af krop, men stadig en stor dum dreng.
Jespers dåb
Sammen med min ungdomskæreste Mona fik jeg som 24-årig min søn Jesper. Vi blev gift, da jeg var 20, meget ung, dum og uerfaren. Men jeg havde så travlt med at realisere mig selv, at jeg ikke forstod det ansvar, jeg havde. Da han var to år, skred jeg fra ham og hans mor. Stik imod det jeg havde lært i min familie om at tage ansvar for sine handlinger. Det er jeg ikke stolt af i dag. Efter at have taget en middelmådig realeksamen blev jeg udlært tømrer, og som 24-årig kom jeg på politiskolen.I Thailand efter tsunamien
Foto: Arne Schmidt MøllerJeg var i Thailand efter tsunamien i 2004, hvor jeg var leder af den mere operationelle del, hvor ofrene skulle identificeres af retsmedicinere og tandteknikere. Da temperaturen var 30 grader, var der en forfærdelig stank fra ofrene, der var anbragt ved templerne, indtil man fik dem anbragt i kølecontainere. Det lykkedes at få identificeret de 47 danske ofre, den sidste blev aldrig identificeret. Obduktionerne foregik under træerne i det fri. Liglugten satte sig i halsen og i svælget. Retsmedicinerne lærte mig, at jeg skulle skylle lugten væk ved at drikke masser af vand, så hals og svælg blev renset.
