Af Simon Riedel
Kæreste var jagerpilot
Her er jeg i Canada for at besøge min kæreste Carsten, som var jagerpilot og udstationeret på en base som led i sin uddannelse. Vi skød til måls i en grusgrav, og jeg ville ligne Calamity Jane – som man i øvrigt kan opleve i den supergode tv-serie Deadwood.
Student fra arbejderhjem
Selvom jeg kom fra et arbejderkvarter, kom jeg på Rysensteen Gymnasium, det var min mor meget åben for, og vi havde råd til det. Jeg begyndte i ’64 og fik en flidspræmie sammen med min studenterhue. Det var meget vigtigt for mig at få en god studentereksamen, og det lykkedes mig at få 9,2 i karaktersnit. Imens arbejdede jeg også – bl.a. som afrydder i ABC-Teatret.
Mine forældre blev skilt
Det største drama i min barndom var, at mine forældre blev skilt, det var ualmindeligt dengang. Men jeg var jo glad for dem begge, og de kunne stadig tale pænt sammen. Min konfirmation blev holdt på Søpavillonen. Jeg havde lige tabt mig en del, jeg syntes, jeg vejede for meget. Da jeg nåede de 50 kilo, sagde jeg til mig selv, at jeg simpelthen ikke ville være tyk, når jeg skulle konfirmeres. Jeg holdt op med at spise kage og spiste bare mindre mad. I gave fik jeg en transistorradio. Det var stort at høre Radio Luxembourg.
Det aller-første kys
Jeg var 15, før jeg kyssede en dreng første gang. Her står jeg med min første kæreste, Mads, som var mægtig sød og sjov. Vi holdt sammen, til jeg blev 18 år. Han var blikkenslagerlæring og blev senere aktiv i sin fagforening. Jeg skrev historier i skolebladet, og i baglokalet til mors butik skrev jeg noveller. Når jeg blev stor, ville jeg være journalist. Nogen mente dog, at så kunne jeg jo ikke blive gift, fordi jeg skulle rejse hele tiden. Men det ville jeg ikke høre på.
Avis om de vigtige ting
Sidste år etablerede min mand, Ralf Pittelkow, og jeg Den Korte Avis, fordi vi mente, der var brug for en internetavis, hvor man på kort tid fik en viden om de vigtigste ting i samfundet – om økonomi, kriminalitet, integration, men også i høj grad om det positive. Vi skriver ikke kun om, hvad der sker, men også hvorfor. Det er gået over al forventning, og vi sender avisen ud i en mail hver morgen til 15.200 mennesker, og flere end 31.000 læser den på nettet hver uge. Her et billede fra et af de første redaktionsmøder.
Far tog mig med på sine rejser
Hvert år var jeg ude at rejse med min far, han betalte for en ferie og tog mig med. Han havde ikke andre at rejse med, og vi kom fint ud af det med hinanden. Her er vi på stranden ved Tanger i Marokko. Min far lærte mig om kærligheden til bøger. Han var en meget atypisk jord- og betonarbejder, som læste en bog om dagen, og han læste også avisen fra ende til anden hver dag. Det var meget fysisk hårdt arbejde og krævede stor dygtighed at binde jern til betonen. Men han var stolt, når han kunne vise os Urbanplanen, Pyrolyseværket og andre ting, han havde været med til at bygge. Både min mor og far var meget velbegavede, men kom fra små kår uden midler til uddannelse.
Fantastiske ferier
Jeg voksede op i det indre København, min mor havde en viktualiehandel og var alene med mig og min søster. Jeg lærte meget af min mor, hun var et rigtigt jern. Hun kom fra landet og havde kun syv års skolegang. Her er min veninde Grethe og jeg i Bovbjerg i Jylland, hvor vi havde nogle fantastiske ferier. Vi byggede huler, lavede ildsteder og gik – som her – ud til stranden, hvor der var ordentligt knald på bølgerne.
