Hvad har man mest brug for, når man er knap to uger gammel? Nok ikke sko, men tv-værten Cecilie Hothers lille, ny datter har allerede fået et par sneaks på. Og de er meget, meget små.

På Instagram deler Cecilie Hother lørdag morgen dette billede af sin datter:

Og ja, selvom det (mildest talt) er de færreste i den alder, der kan spadsere rundt, passer de sko hende da egentlig ret godt.

Den 13. juli annoncerede den 37-årige tv-vært, at hun havde født sit første barn, en lille pige.

»Jeg er fyldt til randen af uendelige store kærlige følelser, men for første gang i mit liv, er følelserne så overvældende at jeg næsten ikke kan sætte ord på det; 'ubetinget kærlighed' og en følelse af det mest 'rigtige' jeg har gjort i mit liv, er det mine ord rækker til lige nu,« skrev Cecilie Hother dengang på sin blog.

Fødslen blev også markeret på hendes Instagram-profil, hvor hun delte dette gribende billede:

Cecilie Hother lider af hormonsygdommen PCO, som blandt andet gør det svært at blive gravid. Men tv-værten og kæresten Thomas lykkedes altså alligevel med projektet engang i efteråret.

»Vi troede, det ville kræve hjælp. Men naturen ville det anderledes. Det er fantastisk og så dejligt. Jeg har været rigtig heldig,« sagde Cecilie Hother i februar til TV 2.

Hvad datteren skal hedde står stadig hen i det uvisse. Cecilie Hother og hendes partner Thomas Honoré har endnu ikke fortalt, hvad de vil kalde deres lille, ny sneaker-pige.