Jennifer Lawrence er ifølge det anerkendte pengemagasin Forbes verdens bedst sælgende skuespiller i 2014.

Igennem de seneste år har den smukke blondine spillet hovedrollen i den ultra-populære Hunger Games filmserie og en fantastisk birolle som Mystique i »X-Men: Days of Future Past«. Blockbusters som har indbragt svimlende 1,4 milliard dollars eller 8,5 milliarder kroner i billetindtægter. Et tal som vil stige endnu mere, da den senesre Hunger Games-film »Mockingjay« stadig raserer på verdens biograflærreder.

Vejen til førstepladsen på pengelisten har været lang, da hun i 2013 lå nede på 10. pladsen med et salg på 4,2 milliarder kroner. Her var det Dwayne Johnson bedre kendt som »The Scorpion King« i førersædet med 7,9 milliarder kroner.

Listen kommer i kølvandet af information fra det omstridte »Sony-læk«, der viste, at Jennifer Lawrence modtog færre penge for sin rolle i »American Hustle« end de andre mandlige hovedroller. De falder fint i hak med, at de mandlige Hollywood-stjerner generelt tjener bedre end kvinderne.

Hele top fem består af Chris Pratt (Guardians of The Galaxy), Scarlett Johansson (Captan America), Mark Wahlberg (The Gambler) og Chris Evans (Captain America).