Den danske popsanger Rasmus Seebach er natten til søndag blevet far til en dreng.

Det afslører sangeren på sin Facebook-profil.

Popsangeren blev far søndag klokken 02.02 til en dreng, der skal bære navnet Holger.

Rasmus Seebach har fået sønnen sammen med kæresten Julie Teglhus, som han mødte i 2013.

Allerede i sommer offentliggjorde Rasmus Seebach, at han skulle være far. Det skete på en koncert på Nibe Festival foran et væld af fans.

»Julie skal føde i januar. Jeg har ingen koncerter i løbet af januar, og hele foråret er også koncertfri. Så jeg får masser af tid til at hygge med vores baby. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at lære vores lille menneske at kende. Det er helt vildt!!!.,« sagde han efterfølgende til Her & Nu.

Siden da er der blevet delt billeder af Julies mave og parrrets forberedelser til sønnens ankomst. Som eksempelvis at bygge en tremmeseng.