For en uge siden kom lille Alba til verden - Stephanie ‘Geggo’ Christiansen og kæresten Cengiz Mads Salvarli første barn. Nu viser de hende frem for første gang.

Efter hele 25 timer med veer og en fødsel, som tog to en halv time, kom Alba til verden i fredags kl. 21.25. Den velskabte lille pige vejede 3630 gram og var 53 centimeter lang ved fødslen.

Siden da har reality-parret, der er kendt fra 'Familien fra Bryggen' lagt flere billeder op, men det er først nu, at vi for alvor får den lille ny at se.

»Jeg elsker hende her. Lille Alba«, skriver Cengiz i opslaget på Instagram efterfulgt af hjerter.

'Geggo's kendte mor, Linse Kessler, har også delt et billede af sit første barnebar. I en følelsesladet Facebook-opdatering kalder hun Alba den 'største gave' og lover, at 'Familien fra Bryggens' yngste medlem vil få al den kærlighed, man kan forestille sig.

»Smukke, smukke Alba, du kommer ikke til at mangle kærlighed og mennesker omkring dig, som vil låne dig,« skriver Linse Kessler og poster et billede, hvor hun sidder med barnebarnet i sin favn.