Hun er ubetinget en af filmindustriens smukkeste skuespillere. Alligevel følte Jennifer Aniston sig åbenbart ikke helt sikker på, at hun er smuk nok. I hvert fald lod hun en stand in løbe de få meter ud af en rygende bygning, da hun mandag skulle optage en scene til den kommende film, 'We Are The Millers', der lige nu optages i North Carolina i USA.
Billeder af den 43-årige 'Friends'-stjerne afslører dog med al ønskelig tydelighed, at hun intet har at skamme sig over ved sin krop. Tværtimod.
Beslutningen om at lade en stand in tage sig af det pikante løb kan da også undre. Ikke mindst i betragtning af, at hun sidste år medvirkede i en meget sexet scene i komedien 'Horrible Bosses'.
SE MANGE FLERE FRÆKKE BILLEDER AF ANISTON HER
Måske hænger den pludselige blufærdighed sammen med, at den 43-årige skønhed for kort tid siden forlovede sig. Det skete den 10. august, da hendes kæreste, 41-årig Justin Theroux, der er skuespiller, manuskriptforfatter og filminstruktør, friede til hende. På Therouxs 41-årige fødselsdag.
Hun sagde ja!
Før Theroux var den sidste der friede til Jennifer Aniston som bekendt Brad Pitt. De blev gift. Men ægteskabet holdt ikke, og de gik hver til sit i 2005.



