Modellen smider alt i ny reklame.

Den tatoverede model, Anne Lindfjeld, viser sig frem i Eva-kostumet i en ny reklame for træningscentret Vesterbronx.

Billederne er ikke sat op, men snart vil man kunne se den smukke rødtop på de københavnske busser og busstoppesteder.

»Jeg har ikke dato endnu, da billederne lige skal redigeres, og der skal være plads, men det bliver hurtigst muligt. Nok engang i februar«, siger Anne Lindfjeld, da HER&NU fanger hende på telefonen.

LÆS OGSÅ: Langtidsholdbar skønhed: Her er 90'ernes supermodeller nu

Hun har arbejdet som model i mange år og har blandt andet været ansigt udadtil for Cult Energy. Alligevel skulle der tages en dyb indånding, inden hun sagde ja til billedet, der blev taget i går.

»Jeg vidste ikke, om jeg havde selvtilliden. Jeg har fået et par børn og spiser ikke altid rigtigt, men billedet ser godt ud, og jeg har ikke noget problem med det. Det giver mere mening at lave sådan et billede uden tøj, når jeg er så tatoveret. Det fungerer lidt som at være påklædt, når jeg har så mange farver på min krop«, forklarer hun.

Foto: Instagram / Anne Lindfjeld
Vis mere

Og der er meget mere i vente.

LÆS OGSÅ: Helena Christensen: Jeg ville ikke være model

Kampagnen skal udmønte sig i tre-fem billeder, der alle leder hen på træningscentret. Blandt andet skal hun fremstilles som en løvetæmmer, der tæmmer en række fitte mennesker, ligesom hun skal optræde som Jomfru Maria.

»For mit vedkommende er det pisse sjovt at være så kreativ og gå amok. Det er vildt sjovt at få lov til, det gør man ikke altid. Vi vil skabe larm og afprøve grænser. Det er cocky, men cool«, slutter hun.

Artiklen er oprindelig bragt på herognu.dk