Sådan vil Katie snyde Tom Cruise

Tom Cruise skal skilles for tredie gang. Skal man tro det altid velinformerede tmz.com, er der lagt op til et skilsmissedrama af hollywood'ske dimensioner.

For bare to uger siden lod det lykkeligt smilende filmstjernepar sig fotografere i Island, hvor Tom Cruise filmer. Men bag smilet må Katie Holmes have gemt på en stor hemmelighed.

Katie og hendes advokater har nemlig lagt en snedig masterplan med henblik på at vriste sin og Cruises fælles datter ud af Toms arme. Ikke mindst vil hun kæmpe for at undgå Scientologys indflydelse på datteren Suri, 6. Tom Cruise har været medlem af den omdiskuterede kirke i årevis.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse-drama: Katie vil have Suri for sig selv!

Selvom parret mest opholder sig i Californien, har Katie Holmes indgivet sin skilsmissebegæring i New York, hvor hun og Tom Cruise bebor en stor lejlighed.

Hun er overbevist om, at hun har størst mulighed for at få forældremyndigheden i New York, skriver tmz.com.

Når det gælder familieret, er New Yorks domstole erfaringsmæssigt mere venlige overfor den kvindelige skilsmissepart end de californiske. New Yorks dommere bryder sig af hensyn til barnets tarv generelt ikke om at dele forældremyndigheden. De frygter, at børnene vil lide under endeløse konflikter mellem forældrene.

I denne sammenhæng har Tom Cruise et problem. Et selvskabt problem endda. Så sent som i august sidste år overdrog han og Katie deres fælles lejlighed i New York til en fond, som nu står som ejer i skødet. 

Ifølge papirerne, som er i tmz.com's besiddelse, er fonden oprettet til støtte for Katie. Et formål skal den jo have.

Det kan Tom Cruise have valgt af kærlighed til Katie Holmes. Forklaringen er nok nærmere af noget mindre romantisk karakter - skattetænkning. Top Gun-stjernen ønsker nemlig så lidt juridisk binding til New York som muligt. Som han ifølge tmz.com har udtrykt, er 'skatterne latterligt høje i New York¨'.

Nu kan beslutningen om at overdrage lejligheden til den 33-årige skuespillerinde vise sig som en  boomerang. Begge parter forventes at køre det helt store juridiske skyts frem i den kommende tid.

Tom Cruise har to børn sammen med Nicole Kidman, som begge er adopteret. Isabella Jane, 9, og Connor Antony, 18. Der har aldrig været større kontroverser mellem forældrene efter skilsmissen i 2002.

Nicole Kidman har for nylig afsløret, at en depression var årsag til, at hun forlod Tom. Efter den anden abort i deres forhold måtte hun væk.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her