Kollegaer fortæller om, hvordan det var at arbejde sammen med Dirch Passer. Fra storhedstiden med Kjeld Petersen til den bratte død i Tivoli forklædt som Kim Larsen.

Sådan var Dirch

Dirch var hylemorsom. Dirch var stille og genert. Dirch var den største. De er alle stolte over at have arbejdet sammen med ham.

På torsdag er der premiere på filmen ’Dirch’ om Dirch Passers liv og karriere. B.T. har i den anledning talt med nogle af Dirchs kollegaer gennem tiden fra det store gennembrud med Kjeld Petersen på ABC-Teatret i 1950erne frem mod hans alt for tidlige død i Tivoli-revyen i 1980. Vi begynder i 1956, da en blot 17-årig uprøvet Lone Hertz bliver hyret af revy-direktør Stig Lommer til at spille overfor det på det tidspunkt allerede legendariske komiker-par Kjeld Petersen og Dirch Passer.

Dirch på landsholdet

Klaus Pagh brugte Dirch Passers fodboldtalent til at reklamere for forestilling ’Stamherren’ under turnéen i 70erne. Det fortæller han om her:

- Det var altid en fornøjelse, når Dirch var på banen. Han var faktisk en meget dygtig fodboldspiller, selvom man ikke skulle tro det. Hvis ikke han var blevet skuespiller, så var han kommet på landsholdet, tror jeg. Han spillede førhen i B93. Da vi turnerede med ’Stamherren’, spillede vi skuespillere også en kamp mod det lokale hold i hver by for at gøre reklame for forestillingen. Dirch kom først i seng ved 10-11 tiden om formiddagen efter en lang, morsom nat, og to-tre timer efter stod han op, tog et bad og var så frisk til fodbold. Engang spillede vi indenfor murene på en fodboldbane i Horsens fængsel mod de indsatte. En af fangerne skød bolden over muren, og Dirch råbte: ’Det er en selvhenter’.

Han gik i sin egen verden

- Stig Lommer kom med ideerne, og så diskuterede han, Dirch og Kjeld om natten over noget whisky, hvordan det skulle gøres på scenen.

Selvom firkløveret var sammen døgnet rundt i slutningen af 50erne, føler Lone Hertz ikke, at hun kom helt tæt på Dirch:

- Han gik hele tiden rundt i sin egen lille verden og tænkte over, hvordan han skulle forbedre sine vittigheder til aftenens forestilling. Han var ikke en mand, man hyggesnakkede med. Man kunne ikke fortælle om en ny bog, man havde læst. Det kunne han ikke finde ud af. Dirch blev gudfar

Lone Hertz havde i årene på ABC-Teatret et forhold til Stig Lommer, der resulterede i sønnen Steen, og valget som gudfar faldt på Dirch:

- Vi var kun mig, Stig, Dirch og hans kæreste Judy Gringer til barnedåben, så det siger vel lidt om, hvor meget jeg var sammen med Dirch. Men jeg vil ikke sige, at jeg nogensinde kom til at lære ham at kende. Jeg tror ikke, han lod ret mange komme helt tæt ind på sig.

Rystende nervøs

Filmkarrieren var der fart i, og de næste fem år indspillede han hele 28 film, før vennen Preben Kaas overtalte Dirch til at tage på Dyrehavsbakken og genoptage revy-karrieren.

- Han var rystende nervøs før premieren. Det var et stærkt hold med bl.a. Lily Broberg, Jytte Abildstrøm og Ole Søltoft, men Dirch vidste jo godt, at folk var kommet for at se ham, fortæller Daimi, som Preben Kaas headhuntede til at være Dirchs makker i comeback-nummeret ’Hvem har du kysset i din gadedør’.

Folk råbte og klappede

- Jeg tror ikke, Dirch regnede den for noget særligt, og vi øvede den ikke særlig meget, men da vi kom ind på scenen, var det som at være til landskamp. Folk råbte og klappede og grinede, og jeg blev så nervøs, at jeg i dag ikke kan huske, hvordan det gik. Da nummeret var slut, smed Dirch mig over skulderen og bar mig ud, og da han bagefter satte mig ned, kiggede han på mig og udbrød: ’Det var satans’. Det var en kæmpe lettelse for ham, og han var en meget glad mand den sommer.

Han førte sig aldrig frem

- Han vidste godt, at han var stjernen, men han førte sig aldrig frem. Hvis der var problemer, og han kunne hjælpe, var han der altid med det samme.

Per Pallesen og Dirch Passer var i slutningen af 70erne næsten naboer og mødtes ofte i kvarteret. En enkelt anden juledag står helt tydelig for Pallesen:

- Jeg sad indendørs med mine to døtre og så Disneys Juleshow, da vi pludselig fik øje på Dirch, der stod ude i forhaven. Han så ikke på os, men kiggede ind på tv’et, og han lo og lo og lo. Da han havde stået dér i et kvarter, kiggede han på os, hilste med sin hat og gik så igen. Sådan var han. Han gik aldrig af vejen for et godt grin.

Flugten til Jylland

Han var blevet skilt for anden gang og havde mødt den 28 år yngre Bente Askjær, så han trængte til jysk ro og afstand til de nysgerrige journalister i København.

Glædede sig

- Han var så lykkelig og sagde altid i garderoben efter forestillingen, at han glædede sig til at komme hjem og spille kortspillet ’Olsen’ med Bente, fortæller John Martinus, som delte garderobe med Dirch de to somre, han var i Holstebro.

- Når vi kørte i bil sammen, kunne han godt lide at lege med bynavnene. Så kørte vi forbi en by, der hed Fjendeslev, og vi spekulerede over, om man kunne have nogen venner dér. Han elskede at lege med ord.

Drillepind på druktur

- Det var en fantastisk turné, hvor Dirch var på toppen, han gik aldrig i seng, og så spillede han fodbold hver dag, griner Klaus Pagh.

Dirch elskede at spille fodbold og fik sine medspillere til at stille op i drabelige fodboldkampe mod lokalhold. I det hele taget udsatte han sine medspillere for lidt af hvert:

- Han ringede engang og sagde: ’Klaus! Jeg er ude på ruten, kom og få en drink med mig. Jeg sidder på Palads Bar. Så tog jeg på Palads Bar, hvor tjeneren sagde, at Dirch lige havde fået et par drinks, og så var gået videre, og at jeg kunne finde ham på Drop Inn. Så tog jeg derned og fik samme svar fra tjeneren dér. Sådan fortsatte det ti steder, til jeg fandt ham i et stort grin. Han elskede at lave numre med os alle sammen.

Dirch døde som en parodi

- Dirch var aldrig sarkastisk eller ironisk. Han kunne ikke lide at såre andre, og derfor lavede han aldrig parodier. Derfor er jeg ked af, at han skulle dø under en Kim Larsen-parodi. Det passede slet ikke til ham, men presset havde slidt ham op, og det måtte jo slutte på en eller anden måde.