Skilsmissen med Tom Cruise kom som en stor overraskelse for de fleste - inklusiv Tom Cruise. Katie Holmes havde nemlig planlagt den i hemmelighed.

Da Dawson Creek-skuespilleren Katie Holmes fornyelig valgte at blive skilt fra Top Gun-stjernen Tom Cruise, kom det som et lyn fra en klar himmel.
For den 33-årige skuespillerinde havde forberedt sig i smug inden bruddet.

- Helt op til i sidste uge (før bruddet, red.) sagde hun til ham over telefon 'Jeg elsker dig', fortæller en kilde til People Magazine.

Læs også:

De fleste af parrets venner var ikke indviet i hendes planer, men i al hemmelighed havde Katie Holmes sørget for, at hendes far og nærmeste venner hjalp med at planlægge skilsmissen.

- Hendes inderkreds har været med til at planlægge det her og udskifte hendes mobiltelefon, da hun var i Kina (i juni, red.), udtaler kilden og fortsætter:

- Da hendes nye mobiltelefon kom, kunne ingen få fat på hende. Hendes venner havde ikke hendes nye nummer eller hendes emailadresse - hun var ikke til at få fat på. 

Ifølge People Magazine vidste Tom Cruise, at hans kone havde fået en ny lejlighed i New York, men han kendte ikke den rigtige grund til nyanskaffelsen. Det var en af årsagerne til, at han blev så overrasket, lyder det.

Læs også: 

- Hendes forklaring var, at hun flyttede i lejligheden for at undgå paprazziaer, da det nye sted havde en mere utilgængelig garage. Det var første skridt, som gjorde det muligt at få flyttet ejendele ud af deres hus, og det var også derfor, at hun kunne flytte, uden at hun afslørede, at der var en skilsmisse på vej, forklarer kilden.

Katie Holmes valgte angiveligt at blive skilt fra den populære skuespiller, fordi hun ikke ville have at parrets seks-årige datter, Suri, skulle blive en del af  Scientology-bevægelsen ligesom hendes far, Tom Cruise.