Retsmediciner løfter sløret for forløbet:

Sådan fandt de Whitney Houston

  • US-ENTERTAINEMENT-MUSIC-HUSTON

    Retsmedicineren ankommer til Beverly Hilton Hotel, hvor han erklærede Whitney Houston død kl. 15.55 lørdag lokal tid i Los Angeles (Foto: ROBYN BECK) Se stort billede

  • ENTERTAINMENT

    Whitney Houston døde d. 11. februar 2012 på Beverly Hills Hilton Hotel. (Foto: -) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Popstjernen Whitney Houston blev fundet livløs i badet på sit værelse på Beverly Hills Hilton Hotel. Det bekræfter retsmedicinerne fra Los Angeles.

- Vi har færdiggjort obduceringen af Frk. Whitney Houston. Vi kan dog ikke komme nærmere ind på dødsårsagen i øjeblikket, da vi afventer svar på de toksikologiske prøver, fortæller retsmediciner Ed Winter til Sky News.

Prøverne, som man nu afventer, skal fastslå, om 48-årige Whitney Houston døde af en overdosis. Der kan dog gå op til otte uger, før man har svaret på prøverne.

Læs også: De sidste billeder: Whitney tågede rundt

Også politiet bekræfter, at Whitney Houston blev fundet i badekaret på sit værelse. De første historier gik på, at hun kunne være druknet, fordi hun faldt i søvn efter at have taget for meget medicin, men det er endnu ikke bekræftet. Politiet behandler ikke dødsfaldet som mistænkeligt.

Det velinformerede underholdningssite TMZ skriver, at der er fundet vand i lungerne på superstjernen, men at det for tidligt at sige noget om, hvorvidt drukning var den endelige dødsårsag.

Ifølge den britiske avis The Sun, blev Whitneys frisør og to bodyguards urolige, da popstjernen havde været på sit badeværelse i over en time. Frisøren gik ud på badeværelset hvor hun fandt Whitney Houston liggende livløs i badekarret. Den ene bodyguard hev sangerinden ud af badekarret og forsøgte at genoplive hende - uden held. Heller ikke ambulancens paramediciner kunne få liv i den 48-årige sangerinde. Den 11. februar kl. 15.55 lokal tid blev Whitney Houston erklæret død.

Se også: Whitneys op og nedture

Et halvt døgn senere var ambulancen tilbage på Beverly Hills Hilton Hotel - denne gang for at hente Whitney Houstons 18-årige datter, Bobbi Kristina Brown, efter at hun var blevet nægtet adgang til sin afdøde mors hotelværelse. En kilde tæt på familien fortæller, at hun blev indlagt på hospitalet med et stress- og angstanfald, skriver news.sky.com.

Læs også: Whitneys datter hasteindlagt

Bobbi Kristina Brown, der er det eneste barn af Whitney Houston og Bobby Brown, der blev gift i 1992 og skilt i 2007, skulle være udskrevet igen, men familien frygter ifølge TMZ, at hun kan være selvmordstruet.

Hun er vokset op i en familie, hvor hårde stoffer og alkohol er lige så almindeligt som spaghetti og kødsovs. Trods moderens åbenlyse forfald, er hun et forbillede for datteren. De to har flere gange optrådt og indspillet musik sammen.

Sidste år bragte det amerikanske sladderblad The National Enquirer billeder af Bobbi Kristina Brown, hvor hun sniffer kokain ved to forskellige fester.

Billederne var taget af hendes eks-kæreste, der fortalte bladet, at Bobbi er afhængig af kokain, og at han havde forsøgt at få Whitney til at gribe ind.

- Jeg har prøvet at stoppe hende, men det eneste hun siger er, 'jeg er ligesom min mor', fortalte ekskæresten til The National Enquirer.

Bobbi Kristina Brown har selv afvist historien og sagt, at ekskæresten har opfundet historien for at tjene penge.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: