KØB PLUS!

Sådan er det gået Alexis, Krystle og de andre Dollars-stjerner

En æra er slut. Skuespilleren John Forsythe er død. Han blev 92 år. Mange husker bedst John Forsythes alter ego 'Blake Carrington'.

KLIK DIG VIDERE OG LÆS HVORDAN DET ER GÅET ALLE STJERNERNE FRA DOLLARS.

Med stålgråt hår og stramt optrukne læber var han den herskersyge patriark og oliemagnat i tv-serien 'Dollars'. Tv-serien der tryllebandt hele familien Danmark op gennem firserne.

Med skulderpuder, højt pandehår og skurke og helte, så tydelige at selv de mindste kunne være med, fulgte vi søndag efter søndag den stadigt voksende families kamp for at redde familiedynastiet, æren og sig selv fra hinandens stadigt mere sindrige intriger.

Forsythe var den eneste skuespiller, der var med i samtlige 220 afsnit af 'Dollars'. Til gengæld kunne han indkassere to Golden Globes for sin præstation.

Tv-serien sluttede med Blake liggende i en blodbøl. Efter en duel, hvor han skød en politimand for at beskytte sin datter Fallon, blev Blake selv ramt. Men i 'Dollars' er man aldrig mere død end at en genopstandelse kan komme på tale. For Blakes vedkommende skete det, da han i 2006 vendte tilbage i filmen 'Dynasty - The Reunion - Catfights & Caviar'. Det var hans sidste store optræden. Nu er det uigenkaldeligt slut. Efter flere års kamp mod en kræftsygdom, døde John Forsythe fredag af en lungebetændelse.

Klik videre og se, hvordan det er gået Blake Carringtons tv-familie siden 'Dollars'.

Læs også: