Livet er mindre hårdt, når man har fire ansatte til at vælge sko og to til at hjælpe med bh’en. Den barmfagre pop-diva har fået sit eget reality-program

»Åh nej, sikken et slid. Jeg er om bord på en yacht. Og jeg bliver nødt til at sætte mig op på den der gynge iklædt lang kjole og diamanter.«

Sådan sukker Mariah Carey i sit nye realityshow, ’Mariah’s World’. Og nej, hun er ikke spor seriøs. Én af de helt forfriskende ting ved Mariah Careys nye tv-tiltag er nemlig, at hun hele tiden er tre skridt foran sine kritikere, mener tilhængerne.

Den 46-årige popdiva ved nemlig godt, at hun er privilegeret. Hun ved også godt, at det ikke er nødvendigt, at hun har fire medarbejdere til at assistere med skovalg. Og hun ved også godt, at det er de færreste, der kan tilbringe en ganske almindelig tirsdag om bord på en yacht med diamanterne drivende ad sig.

Kæresten skred

Mariah Carey interviewede således sig selv i det første af seriens otte afsnit sig selv om livet som popstjerne.

»Det er både absurd og fantastisk,« siger Mariah Carey, efter hun har takket sig selv for et spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet

I sit nye realityshow ’Mariah’s Wolrd’ folder Mariah Carey sig helt ud. Og den 46-årige diva nyder tydeligvis hvert et sekund.Foto: E!
I sit nye realityshow ’Mariah’s Wolrd’ folder Mariah Carey sig helt ud. Og den 46-årige diva nyder tydeligvis hvert et sekund.Foto: E!
Vis mere

Men selv om det måske ser sådan ud, er alt i ’Mariah’s World’ ikke fryd og gammen. Således kan det umiddelbart undre lidt, at hun og milliardærkæresten James Packer tilbringer ferien på hver sin yacht.

I bakspejlet giver det selvfølgelig fin mening, da de to netop er gået fra hinanden og nu gør klar til en dramatisk retssag, hvor Mariah Carey forlanger 70 millioner dollar i erstatning - for svie og smerte.

Med et pladesalg på over 200 millioner styk, komponist-rettigheder til én af verdens mest downloadede julesange ’All I Want For Christmas Is You’ og en privat formue på adskillige milliarder har Marah Carey ikke brug for Packers penge.

Artiklen fortsætter under billedet

I den nye serie ’Mariah’s World’ følger vi divaen på turné, i pladestudiet og i hjemmet. Foto: E!
I den nye serie ’Mariah’s World’ følger vi divaen på turné, i pladestudiet og i hjemmet. Foto: E!
Vis mere

Men diva-maskineriet har brug for drama. Og det var bl.a. denne tørst efter drama, der fik James Packer til at aflyse brylluppet, som Mariah Carey i ’Mariah’s World’ bruger langt tid og mange penge på at planlægge.

Sjovt for børnene?

Det var faktisk Mariah Carey, der selv henvendte sig til tv-kanalen E! med idéen til det nye realityshow. Hun syntes bl.a., at det kunne være sjovt for hendes og eks-mand Nick Cannons fire-årige tvillinger Monroe og Moroccan at se tilbage på deres eget liv. Som barn havde hendes egen familie end ikke råd til et fint kamera. Og det er denne frivillige indfaldsvinkel, der gør ’Mariahs World’ til et realityshow lidt ud over det sædvanlige.

F. eks. siger hun på et tidspunkt direkte til kameraet:

»Nu bryder jeg den fjerde væg.«

Artiklen fortsætter under billedet

Dén slags har man vel folk til. Her får Maraiah Carey en hjælpende hånd af sine mandlige dansere. Foto: Reuters
Dén slags har man vel folk til. Her får Maraiah Carey en hjælpende hånd af sine mandlige dansere. Foto: Reuters
Vis mere

Det var angiveligt en scene, hvor Mariah Carey tydeligvis nyder at lade sig klæde på, mens hun nipper til - endnu - et glas vin og fortæller om sin seneste kærlighed, der fik Packer til at sige stop.

Men for mange seere er det tilsyneladende en ren fornøjelse, da Mariah Carey, ifølge sine fans, på én gang er overraskende menneskelig og samtidig meget diva-agtig. Og det i en tid, hvor de rigtige divaer er i undertal.

’Mariah’s World’ kan ses på kanalen E!, men kommer snart til diverse streaming-service-kanaler.