Linse Kessler, søster til Mikkel Kessler, har en fortid med domme for bl.a. vold, ulovlig våbenbesiddelse og trusler mod vidner. Men værst er hendes had mod parkeringsvagter.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>At ryge en tur bag tremmer og efterlade sit barn og familie er noget, som kan tage modet fra de fleste, men ikke Linse Kessler. Storesøsteren til den kendte bokser har over flere omgange siddet i fængsel.

LÆS OGSÅ:

I alt har den barmfagre stripklubejer siddet inde i hele syv år. Og det er ikke så lidt, hun har bedrevet for at opnå så lang tid bag tremmer.

- Jeg har siddet i fængsel for mange forskellige ting, ulovlig våbenbesiddelse, vold en del gange - jeg er røget på en p-vagt ind imellem -, jeg har siddet inde for at smugle hash, da jeg var 18 år, trusler mod vidner og ulovlig indtrængen - jeg har været en værre én, siger Linse Kessler til bt.dk.

Ikke vild med parkeringsvagter

En af den barmfagre blondines kæpheste er parkeringsvagter. Og specielt før i tiden var hun ikke en glad bødemodtager.
- Jeg kan virkelig ikke lide p-vagter - jeg er blevet bedre - men før der slog jeg dem bare eller prøvede at køre dem ned. Nu bliver jeg stadig virkelig sur og brøler hovedet af dem, men bagefter så kører jeg min vej. Det er et stort fremskridt, at jeg bare går min vej, fortæller Linse Kessler

Hun håber, at det er slut med at sidde i fængsel, men som hun selv siger: - Man kan aldrig sige, at det er helt slut. Jeg tør simpelthen ikke sige det, for tænk nu hvis det ikke er. Men umiddelbart ja, så er det slut. Man må jo blive voksen på et tidspunkt, fortæller Linse Kessler.

Vil ikke ind igen pga. stripklub


Den barmfagre blondine er til dagligt en af to ejere af stripklubben Maxim i Nyhavn, en ting hun er rigtig glad for. Og netop derfor håber Linse Kessler, at det er slut med at sidde i fængsel.

- Jeg gør det både for min kæreste og for min stripklub - som jeg er rigtig glad for. Specielt i forhold til min kompagnon, som sidder med bevillingen, har jeg lovet at være ordentlig, så hun ikke lige pludselig sidder med lorten alene, fortæller Linse Kessler.

Linse Kessler, der er aktuel med reality-serien 'Familien fra Bryggen', kan ikke selv have bevilling til stripklubben på grund af hendes domme. En stripklub, hvor den 21-årige datter Stephanie i øvrigt arbejder som bestyrer.

LÆS OGSÅ: