Jens Joel fra Socialdemokratiet har en slående lighed med Martin Brygmann – og sidstnævnte har foreslået, at han sneg sig ind i Folketinget og kom på talerstolen. Joel frygter dog at skulle optræde nøgen i Brygmanns show.

1. Bundet fast med 20 meter tøjsnor

Da jeg blev født i 1978, vejede jeg næsten fem kilo. Jeg er et klassisk barn af 70’ erne, der voksede op omgivet af brun fløjl og fire forældre i to sæt. Mine biologiske forældre blev skilt tidligt, men for mig var det ikke så afgørende. Jeg havde jo bare flere, der tog sig af mig. Jeg havde en far i Aarhus og min mor i Odense, og de var begge undervisere. Min far Kurt Dennis Joel var uddannet i russisk og havde været rejseleder i Sovjetunionen, senere underviste han indvandrere i dansk, og så læste han i øvrigt russiske aviser. Min mor Dorthe Boe Nielsen boede på kollegium og læste på seminariet, da jeg var lille. Mens hun sad med bøgerne, havde hun bundet en 20 meter tøjsnor rundt om livet på mig, og jeg syntes, det var fedt, for så kunne jeg løbe rundt uden at nå ud til vejen. Jeg er ikke sikker på, den var gået i dag, men jeg led ingen overlast.

2. På motorcykleferie

Til venstre min mor på en gammel BMW-politimotorcykel, som min stedfar havde fikset – og jeg sidder til højre i sidevognen. Min stedfar var god til at reparere motorcykler og dyrke biodynamiske grøntsager. Min mor har altid kørt motorcykel, og de kørte sammen i Arbejdernes Motorcykelklub. Da jeg var fire-fem år kørte vi af sted på den motorcykel til Spanien, hvor jeg sad i sidevognen og de voksne på motorcyklen. Da vi nåede til den første rasteplads, varmede mine forældre noget suppe og spurgte, om jeg ville ha’ en portion, men jeg sagde, jeg ville vente, til vi var nået til Spanien. Det er jo børnelogik. Vi brugte jo flere uger på at komme derned via hovedvejene. Ferien var jo de mange stop undervejs og folk vi mødte på campingpladser, og vi sluttede med en uge i Malaga. Mens vi var af sted, havde min mor krykker stukket ned ved siden af mig i sidevognen, hun var nemlig stadig i gang med genoptræningen efter en alvorlig motorcykelulykke året før, hvor hun havde brækket begge lårben.

3. Drillet med de lange underbukser

I lang tid troede jeg i øvrigt, min kvindelige lærer, Fru Lorentzen, hed ’Frulo’ til fornavn og ’Rentzen’ til efternavn. Det med hr. og fru var ikke lige noget, min hippiefamilie havde fået indpodet mig. Jeg står som nummer to fra venstre i billedet øverst. Senere kom jeg på Mulernes legatskole i Vollsmose, hvor jeg blev matematisk student og siden cand. scient. pol. Da jeg gik på Verninge Skole, husker jeg, hvordan jeg blev mobbet, fordi jeg havde lange underbukser på. Men vi boede på en gammel bondegård, hvor det var pissekoldt, og min mor sagde, at jeg bare skulle sige, at jeg gik med lange underhylere, fordi jeg blev kørt i skole på motorcykel. Sandt at sige var jeg som regel med bussen, men det virkede. Derhjemme lagde mine forældre sedler på spisebordet, når der skulle koordineres, og i første klasse skrev jeg derfor en seddel med det eneste ord, jeg kunne, nemlig ’is’. Heldigvis kunne min mor godt regne ud, at det betød, jeg var gået over til min kammerat Joachim.

4. Tabte til Saybia, men varmede op for Baal

VI var nogle stykker, der havde det sjovt med at spille rockmusik fra 9. klasse og ti år frem. Dengang skulle man have secondhand militærstøvler, kæmpe bermudashorts med store lommer og være langhåret med hestehale eller en knold. Vi begyndte med at spille kopinumre, men lavede i mange år også egne numre unde navnet Solemn. Vi deltog i DM i rock med svingende succes og oplevede som regel endestationen, når vi regionalt på Fyn løb ind i Saybia. Men det er jo ikke nogen skam at tabe til nogle, der er bedre. Jeg satte stor pris på kammeratskabet og de utallige optrædender i Odense, hvoraf den største oplevelse nok var den aften, vi varmede op for Baal. Om jeg spillede guitar for at tiltrække pigerne? Jeg kunne nok ikke sige mig for fra den bagtanke, men jeg tror, jeg i for ringe grad fik kapitaliseret på den front. Hvad angik kærester, havde jeg flere længerevarende og seriøse forhold, men også perioder, hvor der mildest talt var mindre styr på det.

5. De røde engle

Min ven Peter tog det her billede af mig, da vi var i et bjergpas et sted i Spanien. Jeg var egentlig på en fire ugers solotur rundt dernede, men det blev krydret med godt selskab undervejs, den ene uge havde jeg en veninde bagpå, og en anden uge min kammerat. Dengang boede jeg i Bruxelles, hvor jeg arbejdede som sekretariatschef og rådgiver for Socialdemokratiet i Europaparlamentet. I dag har vi også en motorcykelklub på Borgen, som vi kalder de røde engle – den består af Martin Rossen, Christian Rabjerg og jeg selv, og vi triller af og til en tur.

6. Vi ligner hinanden

Det at jeg ligner Martin Brygmann, havde jeg faktisk aldrig hørt om, før jeg blev opstillet og fik taget et plakatbillede i 2010. Til gengæld blev det et tilbagevendende tema, da valgkampen gik i gang. Heldigvis – om ikke andet af hensyn til min egen stolthed - er det ikke kun sådan, at jeg er blevet forvekslet med Brygmann, det omvendte er også sket. Da Martin blev interviewet på Cafe Stiften i Aarhus om et nyt show, kom to unge fyre ind og sagde: Tillykke med valget. Da måtte jeg erkende, at kampagnegruppen i Aarhus havde gjort sit arbejde godt. Jeg har ikke noget imod at ligne Martin Brygmann, han er jo både sjov og dygtig. I showet ’Breinholt og venner’ på TV 2 lavede vi en practical joke i Nyhavn, hvor Martin Brygmann bad en person på gaden passe på sin kuffert, mens han var på toilettet. Bagefter kom jeg op og hentede den. I halvdelen af tilfældene blev det ikke opdaget, og det kunne vi godt grine lidt ad. Det førte i øvrigt også til en overvejelse om, hvorvidt Martin kunne snige sig forbi vagterne i Folketinget og gå på talerstolen i mit navn. Jeg må indrømme at jeg både var nervøs for, hvad han kunne få sagt i salen, men sådan set også, om han ville kræve, at jeg vikarierede for ham en dag – ikke mindst fordi det var, mens han havde et nøgenshow kørende. Flere i Brygmanns familie er hurtige i replikken. En aften, hvor jeg stod i baren på Skanderborg Festival, kom Martin Brygmanns datter Frida glædestrålende op til mig og sagde: ’Hej far.’ Jeg nåede lige at få koldsved, inden det gik op for mig, at hun tog pis på mig.

7. Et meget vågent barn

Her er jeg med min kæreste Line Sand og vores datter Ulrikke. Hun er nu fem måneder og et meget vågent barn, som jeg helst har på armen, hvis det kan lade sig gøre. Line mødte jeg til en fest i Aarhus for tre år siden og vidste ret hurtigt, at hende ville jeg gerne ha’ børn med. Hun arbejdede dengang i Randers Kommune, men er senere skiftet til ministerier i København. Nu bor vi sammen både i København og Aarhus, vi rejser meget frem og tilbage, men sådan er det, når man helst vil bo i Aarhus, men har et arbejde, som ikke lige kan flyttes til hovedlandet.

8. Klarede turen med synet i behold

Her sidder jeg i en lejlighed i Odense i år 2001 med mine to søstre, og som man kan se, er de en del kønnere end broderen. Dengang havde jeg næsten lige været på en tur med den transsibiriske jernbane – det var en sommer, hvor jeg først arbejdede i en trælast, hvor jeg savede brædder over i tre meters længdr i seks uger og siden tog af sted med en god kammerat. Vi løb ind i en masse unge mennesker, som havde de samme drømme som os, og der var aftener i kupeen, hvor der var lidt for mange gæster, og vi tømte lageret af uautoriseret vodka. Det var sådan set o.k., bortset fra at man altid frygtede, om den var hjemmebrændt, når man købte nye flasker udenfor lands lov og ret. Vi klarede dog hele turen uden problemer med synet – og havde det sjovt både i Beijing og i Moskva.