Til bryllup i Pakistan
Her var jeg til et bryllup i Pakistan, og efter at have været der fik jeg billeder af 20-25 giftemodne mænd, jeg kunne vælge og vrage imellem. Jeg blev spottet af søstre, mødre og kusiner til dette bryllup, som var på udkig efter et passende parti til deres sønner, og derfor fik mine forældre de henvendelser. Det blev til et arrangeret ægteskab med en højtuddannet og tilsyneladende moderne person, da jeg var 20 år. Men hvad mine forældre ikke kunne regne ud, var, at han var meget konservativ i forhold til, hvordan livet skulle leves, og hvordan kvinder skulle være. Jeg måtte f.eks. ikke tage en uddannelse. Så efter et halvt år måtte jeg smide håndklædet i ringen og blive skilt.
Rushys roulette på 24syv
På Radio24syv har jeg hver onsdag programmet ’Rushys roulette’ klokken 10-12. Det handler om multikulturalisme, og her er vi enige om at være uenige. Det viderefører den røde tråd, jeg havde med min debut, der var en debat med Mogens Glistrup på TV3 i 1998. Det program blev begyndelsen på min karriere som journalist. Jeg var skræmt fra vid og sans over at skulle møde ham.
Student i 1987 - drukture og kærester
I gymnasietiden fik jeg et indblik i et liv, som unge mennesker levede, og som jeg ellers aldrig ville have oplevet. Et liv, der er meget anderledes end det, jeg nogensinde kom til at leve. Det var som at træde ind i en anden dimension, men kun som tilskuer. Det var drukture og kærester på kryds og tværs. Jeg arbejdede hårdt i gymnasiet og fik stor hjælp fra min læsemakker Anne og vores naboer og endte med at få et snit på 8,3 på Metropolitanskolen.
Gift igen
Da jeg var 30, havde jeg både været gift og skilt, gift og skilt og næsten gift. Men så stod Jens pludselig dér en dag. Jeg lærte ham at kende på TV3, hvor vi begge arbejdede. Jeg var lige begyndt som vært, og han overhørte en samtale, hvor jeg blev svinet til i en efterkritik i alles påhør - det var meget pinligt. Jens syntes, det var lidt heftigt, så han tilbød at give mig en anden efterkritik og i øvrigt invitere mig ud at spise. Jeg tænkte først: Nej, det orker jeg ikke - men heldigvis gav han ikke op så let.
Mor og far
Mine forældre, Abdul og Sarwar Sultana Rashid, var utilfredse med deres tidligere bryllupsbilleder og fik taget dette i 1968, hvor jeg var i min mors mave. Hun var uddannet jordemoder. Når man fik taget billeder, kopierede man skuespillerne i Bollywood-filmene. Min far flyttede til Danmark i 1969, og min mor kom senere. Han arbejdede som værkfører, skolelærer og i en bank i Pakistan. Men i Danmark arbejdede han på fabrik og fik siden sin egen købmandsbutik.
Tegnet i Jugoslavien
Det var en kamp for mig at komme med mine klassekammerater på rejse til Jugoslavien i 1986, da jeg gik i 2. g. Mine forældre forstod ikke, hvorfor man skulle ud at rejse så langt væk. Min lærer satte et møde op for at hjælpe. På vej til mødet spurgte min far, hvor mange der skulle med. ’Alle på nær en, fordi hans forældre har ikke råd,’ svarede jeg. ’Det problem har du ikke,’ sagde han, og så kom jeg med.
Fire søskende
Hjemme i Danmark igen havde jeg nu tre søskende, øverst Amir, han er i dag politimand, til venstre Farooq, som er it-mand hos Danske Spil, og nederst Imran, som er praktiserende læge i almen medicin. Det var svært for mig at være i Danmark igen, for jeg var bagud, der var mange pligter, og jeg savnede min faster Mimi meget. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg hørte til. Men mine forældre kunne se, at vi i Danmark kunne få en uddannelse, og det var vigtigt.
Sendt til Pakistan
Da jeg blev fem år, besluttede mine forældre, at jeg skulle sendes hjem til Pakistan igen, for vi skulle alligevel ikke være i Danmark så længe - og det duede ikke, at deres datter voksede op i det her frygtelige land med de frigjorte kvinder, porno og fri sex. Som ni-årig kom jeg dog tilbage igen.
