Robert Hansen
Robert Hansen hadede tiden i sengen på Rigshospitalet. De mange slanger og katetre var ubehagelige og gjorde hans treårige søn bange. Foto: facebook/Robert Hansen
Robert hansen 4
Robert Hansen medvirker til foråret i en dokumentarserie om hans vej tilbage til hverdagn, efter han i april fik en livstruende flænge i hjertet. Foto: Uffe Weng
Robert Hansen
Robert Hansen hadede tiden i sengen på Rigshospitalet. De mange slanger og katetre var ubehagelige og gjorde hans treårige søn bange. Foto: facebook/Robert Hansen
Robert hansen 2
Robert Hansen må ikke løfte vægte efter operationen. Istedet har han kastet sig over en Powerman, der indebærer 10 kilometer løb, 60 kilometer cykling og endnu 10 kilometer løb. I øjeblikket kan han løbe syv, men der også endnu fire måneder til deadline. Foto: Simon Skipper
Robert hansen 3
Robert Hansen får hjælp af træningsekspert Tanja Hultengren Larsson til at nå sit mål om at gennemføre en Powerman til maj. Foto: Simon Skipper

Robert Hansen havde ikke nogen at tale med, efter at han en dag så døden i øjnene i en pause under en teaterforestilling. »Hvis det var sket derhjemme alene, så havde jeg været død,« fortæller han.

Robert Hansen overlevede i april sidste år en livstruende flænge i hjertet. Efter en otte timer lang akut operation lykkedes det lægerne at redde den 36-årige skuespiller.

Robert Hansen 1

Men efter den vellykkede operation følte Robert Hansen sig alene med de tunge tanker.

»Jeg var lige kommet hjem fra hospitalet og følte mig ret meget alene. Jeg havde lige brudt med Pernille (Fredskild Thøgersen, ekskæreste og mor til deres fælles søn, red.), og jeg havde ikke nogen at tale med om alt det, der skete i mit liv,« siger Robert Hansen, der derfor ikke var i tvivl, da han blev spurgt, om et kamerahold måtte følge hans kamp tilbage til hverdagen.

Det har derfor udmøntet sig i en programserie på fire afsnit, som bliver vist på Kanal 4 til foråret.

»Programmet blev produceret af nogle mennesker, som jeg kender og har tillid til, så det var rart at få lov at tale ud og fortælle, hvordan jeg havde det. Den mulighed havde jeg ikke fået ellers. Det gjorde rigtig meget for mig,« siger han.

RobertHansen190415

Og der var masser af tunge tanker at tale om. Da den skræmmende nærdødsoplevelse var overkommet og hverdagen indledt, dukkede der helt andre bekymringer op.

»Jeg kunne ikke løfte min søn (Herman på tre, red.). Jeg kunne ikke tage ham op til mig. Jeg kunne ikke lave nødvendige hverdagsting som at bære indkøbsposer hjem. Jeg skulle hele tiden have nogen til at hjælpe mig. Jeg følte, at…« siger han og holder en lille pause, inden han siger:

»Jamen, jeg havde det jo bare dårligt.«

Den livstruende flænge i hovedpulsåren var kommet snigende, og i begyndelsen troede Robert Hansen blot, at der var tale om en banal halsbetændelse. Men da han fik et ildebefindende i pausen mellem to akter af forestillingen ’Dirty Dancing, hvor han spillede rollen som den kiksede hotelarving Neil Kellerman, stod det hurtigt klart, at der var tale om noget langt mere alvorligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Robert Hansen hadede tiden i sengen på Rigshospitalet. De mange slanger og katetre var ubehagelige og gjorde hans treårige søn bange.
Robert Hansen hadede tiden i sengen på Rigshospitalet. De mange slanger og katetre var ubehagelige og gjorde hans treårige søn bange. Foto: facebook/Robert Hansen

Han blev indlagt på Rigshospitalet på direkte ordre fra forestillingens læge. Her opdagede de den livstruende rift, og han blev hasteopereret ved en kompliceret otte timer lang operation.

Forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, har tidligere fortalt til BT, at Robert Hansens tilstand var så kritisk, at hver tredje i hans forfatning dør inden for 24 timer.

RobertHansen190415

»Jeg føler mig heldig. Ja, for fanden, jeg føler mig heldig. Jeg faldt om på teatret, hvor der var en masse mennesker til at hjælpe mig og få mig på hospitalet. Hvis det var sket derhjemme alene, så havde jeg været død,« siger Robert Hansen.

Men selvom han har kigget den lige i øjnene, er den 36-årige skuespiller ikke bange for døden.

»Jeg har brugt alt for lang tid på at være bange for, at det skulle ske igen. Men det kan jo ikke nytte noget at gå og være bange hele tiden,«  siger han til BT.

Derfor har han besluttet at leve livet fuldt ud. I øjeblikket er al hans fokus på den Powerman, han forventer at gennemføre i maj i år efter aftale med sin læge. Her skal han løbe 10 kilometer, cykle 60 kilometer og løbe 10 kilometer mere. I øjeblikket kan han klare syv kilometer uden at gå kold, så der skal kæmpes hårdt de næste fire måneder.

Robert powerman 2

»Jeg har nok taget den beslutning for at bevise noget over for mig selv efter min operation, må jeg indrømme,« siger Robert Hansen, der aldrig havde forstået, hvorfor alle pludselig skulle løbe en maraton, når de havde oplevet noget traumatiserende.

»Men nu er jeg altså selv røget i fælden,« griner han.

Vil du også være Powerman - deltag her

Artiklen fortsætter under billedet.

Robert Hansen får hjælp af træningsekspert Tanja Hultengren Larsson til at nå sit mål om at gennemføre en Powerman til maj.
Robert Hansen får hjælp af træningsekspert Tanja Hultengren Larsson til at nå sit mål om at gennemføre en Powerman til maj. Foto: Simon Skipper

I dag har han det godt. Det er ikke til at se, at han for mindre end et år siden svævede mellem liv og død med en sjælden hjertelidelse.

»Jeg kan mærke, det trækker lidt her, og det knager og klikker herinde, når jeg bevæger mig eller ligger på bestemte måder,« siger han og peger på sin brystkasse.

Bag den tilknappede skjorte strækker sig et alenlangt operationsar, der vidner om det hårde forløb, musicalstjernen har været igennem, siden han kollapsede i pausen under forestillingen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Robert Hansen må ikke løfte vægte efter operationen. Istedet har han kastet sig over en Powerman, der indebærer 10 kilometer løb, 60 kilometer cykling og endnu 10 kilometer løb. I øjeblikket kan han løbe syv, men der også endnu fire måneder til deadline.
Robert Hansen må ikke løfte vægte efter operationen. Istedet har han kastet sig over en Powerman, der indebærer 10 kilometer løb, 60 kilometer cykling og endnu 10 kilometer løb. I øjeblikket kan han løbe syv, men der også endnu fire måneder til deadline. Foto: Simon Skipper

Hele genoptræningsforløbet kan ses på tv i foråret, når Kanal 4 sender mini-reportageserien ’Robert Hansen – tilbage til livet”, som går helt tæt på hovedpersonen, hans opture og de hårde nedture med dybe tanker og tårer.

»Men jeg er ikke sikker på, at jeg selv skal se den. Det kan jeg simpelthen ikke,« siger Robert Hansen til BT.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook