Robert Hansen står over for to nye udfordringer: Han har mistet sit faste job hos TV3 og er netop blevet far til lille Herman

Han er knap nok trådt ind ad døren, før han hiver telefonen frem og viser det første billede af Herman. En rødhåret lille fyr, der uden tvivl har arvet sin fars smil.

- Se ham lige. Er han ikke kær, siger Robert Hansen, der i oktober sidste år blev far for første gang. Det skete, da kæresten Pernille fødte deres fælles barn ved kejsersnit. Datoen var sat flere uger i forvejen og passede med, at den 33-årige skuespiller havde en fridag fra forestillingen ’Den eneste ene’ på Aarhus Teater.

- Det var lidt mærkeligt, at jeg skulle tilbage til Aarhus og spille dagen efter, og det var ikke nemt at koncentrere sig på scenen. Men til gengæld var Pernille rimelig hurtigt på benene igen, og så kom de over og boede hos mig i Aarhus, siger han og fortæller, at fødslen uden tvivl har været en af de største oplevelser i hans liv.

Noget af det største

- Det lyder som en kliche, men at blive far er noget af det største, der er sket, siger han, men må også indrømme, at det har vendt op og ned på hans tilværelse. Som skuespiller har han været vant til at arbejde intenst i perioder, og ofte langt væk fra hjemmet. Om det er på Aarhus Teater eller på Sydafrikas savanne, hvor han sidste år var af sted i næsten seks uger for at optage ’Min Søsters børn i Sydafrika’, der i øjeblikket vises rundt om i landets biografer.

- Når man får sådan en lille gut, så kræver det en masse planlægning, Og jeg kan godt mærke, at jeg prioriterer anderledes, siger Robert Hansen, der stadig er ved at finde en balance mellem arbejde og familielivet. De to sidste måneder har han holdt barsel og tilbragt med familien. Men nu begynder arbejdet så småt at kalde.

Selv om han for længst er færdig med optagelserne til ’Min søsters børn’, skal der nu laves interview til både tv og aviser, og om få uger skal han i gang med at lave ’Live fra Bremen’ på TV2.

Kontrakten udløb

- Min kontrakt med TV3 udløb ved årsskiftet. Der var jeg fast tilknyttet i tre år, og selv om det gav en økonomisk tryghed, så var jeg også meget bundet. Nu har jeg mulighed for at lave det, jeg vil. Og det er fedt at prøve at være freelancer igen, siger han.

Men det kræver også, at han holder gang i arbejdsmøllen. Især nu, hvor han har en familie at forsøge.

- Derfor har jeg også sagt ja til at være med i en stor reklame de næste 18 måneder for rejsebureauet Wing, siger han og understreger, at han føler sig utroligt heldig.

Tilbuddene vælter ind

Siden han vandt ’Vild med dans’ i 2007 med danseren Marianne Eihilt, har tilbuddene væltet ind. Både tilbud i film, på teater og på tv. Og nu også i en stor reklamefilm.

- Det er så vildt, hvad ’Vild med dans’ gjorde for mig. Det var virkelig et vendepunkt. Lige siden jeg dansede den finale, har der været noget at lave. Det er utroligt, hvad det kan gøre. Og det kunne lige så godt have gået den anden vej. Jeg havde heller ingen idé om, da vi begyndte, om jeg ville blive den, som folk holdt med, eller den som folk grinte ad. Og det var nærmest det mest skræmmende i begyndelsen, siger Robert Hansen, der har været en offentlig person, siden han som 15-årig var med i børnefilmen ’Vildbassen’. Det var dog først i de mange ’Anja & Viktor’-film, han fik sit store gennembrud.

Succesens bagside

Men med succesen fulgte også en bagside. I en ung alder var Robert Hansen tæt på at miste sig selv i fester, narko og avisforsider. Men det ry ændrede sig på et splitsekund efter ’Vild med dans’ og resulterede i, at han efterfølgende blev en af landets mest eftertragtede og folkekære unge skuespillere.

Og selv om Robert Hansen på mange måder ikke ser meget ældre ud, end da han første gang kyssede Sofie Lassen-Kahlke i ’Kærlighed ved første hik’, så er der en verden til forskel fra den unge Robert og Robert anno 2013.

- Meget ændrer sig selvfølgelig, når man bliver forældre, og Pernille og jeg er allerede faldet i den kliche, hvor vi spørger hinanden, hvad vi dog fik tiden til at gå med, før vi fik Herman, siger han efterfulgt at sit meget kendetegnende grin.

- Selv om det er hårdt, så er det så fantastisk. Lige fra da jeg holdt ham første gang. Jeg var med til fødslen og fik lov til at klippe navlestrengen. Og fordi det var kejsersnit, var Pernille jo ikke så meget værd lige efter, så jeg fik ham over og fik lov til at give ham det første sæt tøj på, siger han stolt.