Efter en lang politisag og et tre uger langt sygeophold på grund af en brækket fod er Rigmor Zobel nu tilbage på stilletterne. Lørdag var hun klædt ud i 'goth' tøj til fest arrangeret af Camilla Miehe Renard og Mads Vangsøs kone Sanni.

Lørdagens kostumebal på Simons Natklub i Store Strandstræde bød på mange fantasifulde forklædninger.  

Også Rigmor Zobel, 41, og manden Jesper Ravn havde fundet vej til klubben og gjort lidt ekstra ud af sig selv.

- Vi var en form for 'goth sexy devils', fortæller Rigmor Zobel til MSN Starlounge om hende og mandens sorte outfit og effketfulde 'krigsmaling'.

Mange af de ellers kendte ansigter, der deltog i kostumefesten, var så godt camoufleret, at de ikke var til at genkende i den mørke natklub.

- Jeg havde svært ved at kende folk, siger Zobel om festen, hvor også Lisbeth Østergaard, Charlotte Rachlin, Kira Eggers, Sarah Louise Christiansen tidligere vejrpige Zeenta Jonsson.

Det var i øvrigt designeren Nicolai Nielsen, der havde kreeret Zobels dystre 'goth'- look.

- Kjolen er fra David Andersen, og så havde jeg lavet den fjerkreation, hun havde på skulderen. Men det skulle ikke forestille noget bestemt - det var bare fri fashion fantasi på noget mørkt og dystert, siger Nicolai Nielsen til MSN Starlounge.