Den danske multikunstner Remees dårlige økonomi når nu nye bundrekorder.

Nye regnskaber fra den tidligere X Factor-dommer viser kæmpe underskud i regnskaberne og en rodet og uholdbar økonomi.

For det første er Remee gået fra at være en stærk forretning til nu at have en negativ egenkapital i selskabet Rambam Holding Aps, som er kunstnerens personlige holdingselskab, der sammenfatter økonomien for alle hans forretninger.

Det samlede underskud sidste år var på mere end en kvart mio. kr. og egenkapitalen er i minus med næsten 128.000 kr.

Derudover har Remee, for andet år i træk, ulovligt lånt penge i sine egne selskaber. I alt har han i strid med regnskabsloven lånt mere end tre mio. kr. til sig selv og dermed tvunget sit selskab i knæ.

I alt skylder hovedselskabet mere end seks mio. kr. i sine datterselskaber. I 2011 har Remee desuden hævet 1,8 mio. kr. i løn til sig selv. Ting, der tyder på et meget højt forbrug for den danske sanger og sangskriver.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Remee inden redaktionens slutning i aftes. BT arbejder videre med sagen tirsdag.

LÆS HELE HISTORIEN I BT TIRSDAG:

- Formuen er væk

- Ulovlige lån for millioner

- Revisor: Historisk højt forbrug

- Ekspert: Remee er meget presset