- Lægerne havde aldrig set noget lignende. En dansker der dehydrerer i ørkenen. Samtidigt havde jeg fået en sten i øjet, mens jeg kørte på motorcykel, så det var hævet helt op. Tilsammen troede lægerne, at det var kræft, forklarer musikeren Rasmus Nøhr og smiler, så det velkendte mellemrum mellem fortænderne kommer til syne. Så ryster han lidt på hovedet.
Han tager en slurk af sin kaffe og lader tankerne suse tilbage til dengang i Nevadas ørken, hvor en motorcykeltur var ved at koste ham livet på grund af manglende væske.
Turen blev et vendepunkt. Et vendepunkt der fik ham til at vende ryggen til en turbulent fortid som gambler i Amerika og i stedet forsøge sig som musiker.
Forud for ulykken i ørkenen havde den unge Nøhr oplevet falliterklæringer, skattegæld og spil om høje summer, som endeligt blev erstattet af den første pladeudgivelse for seks år siden. Det har efterfølgende ført ham til fredagsunderholdning på TV2, hvor han indtil fredags styrede sit helt eget kor i AllStars, men røg ud.
- Jeg lå der og ventede på prøverne og følte mig meget syg. Jeg havde muligvis en dødelig sygdom, og der var mange ting, der faldt på plads. Jeg var ked af, at jeg ikke turde forfølge min første drøm om at spille musik, og jeg besluttede mig for, at det ikke var godt nok, siger 38-årige Rasmus Nøhr, der må tilbage til barndommen for at genfinde ønsket om at leve af musik og sangtekster.
Drømmer om at fortælle historier
Han vokser op i et hjem, hvor moderens hyppige middagsselskaber byder på spændende historiefortællere, og drømmen om selv at kunne fortælle så levende og billedrigt vokser i hovedet på den unge teenager.
Allerede som 18-årig kaster Rasmus Nøhr sig ud i sit første musikeventyr, da han begynder at arrangere koncerter under firmanavnet 'DM i Rock'. En forretning der mange år senere skal give gevaldigt genlyd i sangerens økonomi.
Han vælger nemlig at forlade Danmark og lægge virksomheden i hænderne på en manager for at forsøge sig med en helt anderledes opdagelsesrejse.
- Jeg begyndte at spille backgammon med nogle drenge nede på Strøget. Jeg fandt lynhurtigt ud af, at jeg havde flair for at lære mig selv at spille, siger Rasmus Nøhr, som får smag for backgammon og derfor tager det store spring til Amerika, der er spillets hovedland, hvor han sammen med en kompagnon vinder penge, men også oplever at miste dem.
- Vi kom derover og fik sat en kamp op mod den bedste spiller i New York. Vi spillede lige med ham i de otte timer, som spillet varede. Forinden havde vi lagt et depositum hos klubejeren, 5000 dollar hver, som var omkring halvdelen af, hvad vi rejste derover med, men da spillet var slut, viste det sig, at han var forsvundet med alle pengene. Så var det ligesom op ad bakke derfra, fortæller Rasmus Nøhr.
Dobbeltfallit
Men det skal blive endnu mere stejlt. Sangerens bror, der skal hjælpe den kvindelige manager for 'DM i Rock' med at koordinere og holde aftaler, ringer fra Danmark og fortæller, at manageren ikke er mødt op til de seneste otte møder. Desuden er der heller ikke gået penge ind på kontoen. Rasmus Nøhr må pakke kufferten og rejse hjem til Danmark for at få styr på tingene. Han får at vide, at manageren ikke ved, hvor pengene er blevet af.
- Mens jeg kæmpede med det, ringede min kompagnon fra New York og sagde, at han havde tabt alle vores penge. Så nu var jeg fallit i Danmark og fallit i USA. Det havde jeg ikke prøvet før. Jeg havde klaret mig selv, siden jeg var 18, og nu var jeg bare 'broke'. Min husleje skulle betales i New York og i København. Så måtte jeg ligesom tage den derfra. Det var en ret svær tid.
De næste måneder indhyldes i en tæt tåge af frustration, manglende overskud og lav selvtillid. Folk i branchen begynder at tvivle på Rasmus Nøhr, som ikke føler, han kan lukke »DM i Rock«, hvor de er nået til semifinalen. Studiet til vinderbandet er bestilt, men han kan ikke betale det, og som kompensation for, at han ikke kan overholde den lovede promotiontour, må han give vinderen instrumenterne fra 'DM i Rock', der løber op i 50.000 kr. Det er det sidste, han ejer og har. Hans navn i musikbranchen er smadret, og han skylder en million i Skat, samt moms og penge til studiet, som han bliver ved med at holde hen.
Hash dulmede nedturen
- Jeg begyndte at ryge rigtig meget hash. Jeg kunne ikke overskue det. Jeg var 26, og jeg havde været vant til at bygge ting op og starte fra nul. Men jeg havde aldrig været under nul. Jeg mødte folk, som havde hørt om mig og troede, at jeg var en 'bad guy'. Min dømmekraft havde svigtet mig, så jeg fik jo dårlig selvtillid. Hvem kan man så stole på, hvad har jeg gjort galt? Der var mange ting, jeg skulle lære på en gang. Jeg opgav at træde rundt i det, for jeg havde en kæmpe sag, jeg ikke kunne gøre noget ved, så den måtte jeg prøve at ignorere, og der begyndte jeg så at ryge, siger Rasmus Nøhr, der i samme periode mister sin far og må opgive to kvindelige bekendtskaber i henholdsvis Danmark og Amerika.
Tilbage til spillet
Men gælden presser sig på, så mere af nød end af lyst må han genoptage backgammonspillet for at vinde pengene tilbage. Han gambler non stop i tre måneder, hvor han vinder 200.000 dollar. Blandt andet spiller han mod en amerikansk børssvindler.
Den store gevinst betyder, at han kan tage tilbage til Danmark og betale sin gæld af.
- Det var en ret vild periode. I april fandt jeg ud af, at jeg var gået fallit og i oktober gik det op for mig, at det hele nok skulle gå. Det var en vild tid.
Men selvom Rasmus Nøhr i 1998 igen kommer ovenpå, vender heldet endnu engang. Han tager igen til Amerika, hvor han bliver godt og grundigt snydt i terningespillet 'Craps', og igen er han flad. Han må tilbage i rækkerne og spille mod pensionisterne for at betale gælden af. Senere må han bide tænderne sammen, da en såkaldt kammerat løber med penge, Rasmus Nøhr har liggende i en kuffert.
Atter må han grave sig op fra en dyb afgrund, og spilleeventyret er efterhånden ved at nå sin ende. Efter yderlige tre måneders poker i Las Vegas bliver han træt af det. Det er tid til at lave noget andet.
- Der var mange ting i spillemiljøet, som ikke var rare. Der var ludomaner, som jeg skulle spille mod for at betale min husleje. Det brød jeg mig ikke om. Det var fint at vinde deres penge, men jeg kunne ikke lide at være den, der gjorde det. Jeg brød mig ikke om mig selv. Jeg kunne godt lide at konkurrere, men ikke mod folk, der spiller sig fra hus og hjem. Det blev jeg syg i hovedet af, siger Rasmus Nøhr, der efterfølgende tager guitaren på ryggen og begiver sig på den skæbnesvangre motorcykeltur gennem Nevadas ørken for at nå frem til en vens ranch.
Hans roadtrip ender brat, da han dehydrerer midt i ørkenen. To liter vand til en tre timers køretur er ikke nok i den bagende hede, og Rasmus Nøhr ender med at vælte halvt bevidstløs af motorcyklen. Dehydreringen er livstruende, og den efterfølgende hospitalsindlæggelse sætter tankerne i gang.
Allerede ved faderens død har han genfundet teenageårenes kærlighed til musikken, da han spiller ved begravelsen, men hospitalsopholdet og en koncert med Ray Charles giver ham det endelige skub til at forfølge drømmen om at leve af musikken.
- Jeg så en mand, der var virkelig lykkelig, selvom han var blind og gammel. Det satte mine egne problemer i perspektiv. På vej hjem gik jeg langs vejen og sang sangene fra koncerten, og da jeg kom under en bro, tænkte jeg, 'det lyder sgu godt', fortæller Rasmus Nøhr, som dagen efter tager tilbage til Danmark
Han lever som gademusikant, mens han øver sig på at spille og synge.
Derefter kontakter han et pladeselskab med, hvad han selv kalder 'fantastiske sange', og efter få år kender hele landet den glade musiker, der synger om sommer i Europa.
- Jeg tror, at hvis du er i gang med noget, der er forkert for dig, så fortæller livet dig det. Så får du en flad. Det har jeg fået nogle gange.
Jeg fik en ordentlig en, da jeg ikke passede min forretning, da jeg spillede 'Craps' med terningesvindleren, og da jeg bare sad i Las Vegas og ikke havde noget liv. Jeg blev ved med at få en på hovedet, indtil jeg traf den modige beslutning at gå efter min drøm.
