Han var kendt som en af Danmarks nok største og mest respekterede karakterskuespillere.
Men forleden så Danmark en helt anden side af den nu afdøde Frits Helmuth. Her viste DR portrætfilmen ’Frits Ølhundens søn’. En film, der både skildrer skuespillerens mange succeser, men også fortæller historien om hans triste barndom og viser bagsiden af det liv, der udadtil virkede spændende og glamourøst. En bagside, der i tråd med faderens, Osvald Helmuth, var præget af et stort alkoholforbrug og en enorm egoisme. Og en bagside, som kun de allernærmeste kendte til.
- Jeg har aldrig haft en far, der var der for mig, fortæller datteren, den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth.
- Hver gang folk sagde, hvor fantastisk en skuespiller han var, så tænkte jeg mit. Men som han selv siger, så er der ikke kommet meget poesi ud af et glas isvand.
Slave af alkohol
Sammen med halvbroderen Mikael Helmuth medvirkede hun i aftes i DRs portrætfilm. En film, Frits Helmuth selv tog initiativet til inden sin død i 2004, og som efterfølgende blev gjort færdig og tilrettelagt af Per Wennick.
Her får seerne et indblik i Helmuth-familiens dybeste og særdeles dystre hemmeligheder. Her fortælles bl.a., hvordan Osvald Helmuth ofte forlod sin kone og børn i flere dage op til en premiere for at dulme nerverne med alkohol og piller. Og hvordan Frits Helmuth med årene gik faderen i bedene og igennem livet og karrieren blev mere og mere slave af alkohol, inden han til sidst drak sig ihjel.
- Det er en barsk historie, og jeg var enormt rørt, da jeg så den. Jeg tror, jeg var hele følelsesregistret igennem, forklarer den i dag 50-årige Pusle Helmuth, som BT har mødt kort tid efter, hun har set filmen.
Længsel, afsavn og sorg
- Jeg sad flere gange og smilte, og jeg kunne både mærke kærligheden og varmen, men også længslen, afsavnet og sorgen. Som du nok kan se på mit ansigt, blev jeg virkelig rørt, siger hun og peger med begge hænder op mod de store, brune øjne, der stadig er røde.
Øjnene, hun har arvet fra sin berømte mor, skuespilleren Jeanne Darville, der blev gift med Frits Helmuth i 1961. Deres forhold var turbulent og varede kun i tre år og endte med, at moderen slæbte Frits Helmuth i retten. Og i filmen erkender Frits Helmuth da også, at en af årsagerne til, han ikke var så god en far for Pusle Helmuth var, at hendes sind mindede for meget om moderens.
- Der er jo ikke nogen, der ligner deres mor af sind, når de er halvandet år gamle og op til teenageårene. Så det er en dårlig undskyldning for, at der var andre ting, der fyldte mere for ham. Han har prøvet på at skubbe mig væk så meget, han nu kunne, og det var rigtig svært, siger hun.
Vendte faderen ryggen
- Så kan det være, at jeg har lignet min mor af udseende, og at det var den længsel og savnet efter hende, jeg mindede ham om. For han elskede hende så højt, siger hun og tror ikke rigtigt på den undskyldning.
Som voksen tog Pusle konsekvensen af deres dårlige forhold og vendte sin far ryggen.
- Jeg valgte at afbryde kontakten, og det gjorde jeg, mens han var kæreste med Oda Wiedbrecht. Det kom sig af, at hun havde et barnebarn, og når jeg talte med ham, så fortalte han om alle de ting, han skulle med det barnebarn, siger hun.
Moderfølelsen
- På det tidspunkt havde jeg selv en søn, som han aldrig så, og der var jeg nødt til - af ren moderfølelse - at sige, at hvis han skulle til at være noget for andres børnebørn og ikke for mit barn, så gjorde det simpelthen for ondt at have ham inde på livet, siger Pusle Helmuth, der er den næstældste af Frits Helmuths i alt fem børn.
Før han var gift med Jeanne Darville, dannede han par med den svenske balletdanserinde Agneta Segerskog. De to fik sønnen Mikael Helmuth, der i dag er skuespiller og teaterdirektør, og senere fik Frits Helmuth endnu tre børn med sin tredje kone Kirsten Frederiksen. Men Pusle Helmuth er den eneste, der, efter svigt i årevis, valgte at afbryde forholdet til sin far.
Tilgav til sidst
I en længere periode talte de ikke sammen, men i 2004, kort før hans død, valgte hun alligevel at tilgive ham. Det gjorde hun i en selvbiografi, hun udgav, få måneder inden hans død.
- Jeg var blevet bedt om at skrive en bog et par år tidligere, men dengang arbejdede jeg stadig meget med sorgen. Jeg var ikke parat. Men i 2004 skrev jeg så bogen, og jeg ved, han accepterede den, siger hun.
Til gengæld fik hun aldrig en undskyldning fra sin far.
- Mikael (halvbroderen, red.) fortæller i filmen, at børnene havde snakket om, at far faktisk erkendte, at han nok ikke havde været den bedste far. Dér kunne jeg godt mærke et stik af: Ej, hvorfor havde jeg ikke den snak med ham? Hvorfor indrømmede han ikke det over for mig? Men så langt kom vi desværre ikke, siger hun.
I stedet trøster hun sig med, at hun fik sagt ordentligt farvel til ham, da han til sidst blev indlagt på Rigshospitalet.
- Jeg fik sagt, at jeg elskede ham, og han fik sagt, at han elskede mig. Det er store ord. Og det er jeg sikker på, han mente. Og det har jeg det godt med, siger den tidligere barnestjerne, der allerede som treårig blev landskendt i ’Min søsters børn’-filmene. Samtidig forklarer hun, at hun i dag har lagt fortiden bag sig og i stedet ser fremad.
For barsk
- Jeg har det faktisk rigtig godt i dag. Jeg har tre skønne børn, en skøn mand, jeg har fået mig en uddannelse og har et godt job. Og det synes jeg er vigtigt at huske på, siger hun, men indrømmer, at var hun blevet bedt om at medvirke i faderens portræt for tre år siden, havde hun ikke været klar.- Det havde stadig været for barsk. Men jeg er kommet så langt nu. Og måske vil den ældre generation sige: Hvad skal den her film nu til for, vi kender jo bare Frits som den glamourøse skuespiller? Hvorfor skal vi se bagsiden? Men så skal man huske, at det var ham selv, der ville have det. Der er ikke blevet gravet noget op, og der er ikke noget, der skal vaskes rent i offentlighedens søgelys. Nej, han ville selv det her.
