Af Simon Riedel
Makkerpar
Hver uge lavede vi et program til Kanal 2, og vi fandt på navnet ’Ung TV’, fordi det lød så kikset. Vi lavede en enkelt sketch med John og Aage, hvor jeg var den intellektuelle med navnet Aage, og Morten hed John. Han var personen med en mentalitet som en dreng på fem år. Shubi-duas Michael Bundesen, der dengang var chef på Kanal 2, spurgte os, om vi ikke kunne lave noget mere med de to mærkelige personer, for det var da meget sjovt. Det skylder vi ham stor tak for, hvis han ikke havde sagt det, så var vi måske aldrig gået videre med dem. De var lidt en parodi på værterne i Danmarks Radio, som vi var vokset op med. Der er lidt Erling Bundgaard over John - og lidt Ingvald Lieberkind over Aage.
En tur backstage
Hvis jeg husker rigtigt, er billedet fra et værelse på Hedensted Kro, og pigen på billedet er Laila, som arbejdede på kroen. Laila ville gerne væk fra Hedensted, men hendes far var afhængig af hendes del af huslejen til sin køreskole, så hun overvejede at rejse til Grønland, hvor hun kunne tjene nok til samtidig at betale husleje derhjemme. Jeg håber, det lykkedes Laila at komme væk.
Sauna, sommer og midnatssol
Her et tidligt barndomsbillede fra familiens sommerferier i Finland, hvor jeg her fik lov til at styre båden. Min mor mødte min far i København i 50’erne, for der var krise i Finland dengang, så hun endte i København på en arbejdsplads, hvor min far var finmekaniker. Til en fest fandt de sammen. Vi sejler her ud til familiens sommerhus med sauna, midnatssol og grillpølser. Det lå på en mere eller mindre øde ø. Også i dag tager min datter, min far og jeg til Finland hver sommer og besøger familien.
I gymnasiet sammen
Jeg var nogenlunde kæk i skolen og morede mig. Det var sjovt at gå på Aurehøj Gymnasium, men jeg må sige, jeg i begyndelsen havde en lille krise, for jeg var ikke særligt stor. Alle de andre var i puberteten, og jeg var et hoved lavere end pigerne i 1. g., men jeg indhentede dem dog senere og fik lidt mere selvsikkerhed. Jeg gik i klasse med Morten alias John i John og Aage, og det var her på skolen, vi begyndte med at lave sjov ved morgensamling og i skolekomedierne.
Mig og min far
Her sidder jeg med min far, som jo var gift med min finske mor, hun lever desværre ikke længere. Finner er ikke folk med store armbevægelser, de er meget stoiske. En typisk finsk vittighed er: Kniven hang på væggen. Manden lå i sengen nedenunder. Så faldt kniven ned i øjet på ham. - Godt det ikke var saksen, sagde manden.
Brand inden premiere
Det store drama i mit liv var, da Odd-Fellow Palæet brændte i 1992, da vi skulle ha’ premiere, så det endte med at flytte til Saga i stedet, hvor vi havde stor succes med fyldte huse. Branden betød faktisk utrolig meget omtale, og heldigvis kom ingen til skade. Men det var synd for den smukke bygning.
Sejlede optimistjolle
Jeg sejlede optimistjolle i Skovshoved og tog bussen alene derud, linje 176 fra Vangede. Det var lidt ensomt, for ingen af mine venner i Vangede sejlede, og desuden havde dem i Skovshoved lette glasfiberjoller og dykkerdragter, og jeg havde kun min tunge, langsomme træjolle. Men jeg havde en gylden stund i sejlklubben, som var den førende i Danmark, fordi jeg i et helt kvarter lå forrest i en kapsejlads på grund af en heldig start.
Håret stressede
Det var jo en decideret velsignelse for John og Aage, at jeg var skaldet, allerede da jeg var 25 år. Men jeg må dog indrømme, at jeg var noget stresset, da mit hår begyndte at have en vigende tendens, da jeg var 21 år. Der var en periode, hvor jeg klippede og barberede det meget sært.
