I et interview med BT fortæller Pilou om Hollywood, at træde ind i en ny karakter og at han snart skal være far. Læs med

Dem, der elsker dig den ene dag, kan vende ryggen til dig i morgen, siger Pilou Asbæk, der ikke drømmer om Hollywood mere, selvom han er på vej til udlandet med komet-fart.

- Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen? Det er de spørgsmål, Pilou Asbæk stiller sig, hver gang han går ind i en ny karakter.

- Det var sådan set det eneste, jeg manglede, da jeg kom ud fra Teaterskolen. Et to ugers kursus, hvor vi lærte at stille hv-spørgsmål. Det er de tre grundlæggende spørgsmål, jeg stiller, når jeg skal give liv til en karakter i en film, siger 30-årige Pilou Asbæk, der lige nu er topaktuel som skibskokken Mikkel Hartman i Tobias Lindholms spændingsfilm, ’Kapringen’.

En film, der har høstet lige så mange stjerner, som Pilou Asbæk har passeret i sin nærmest komet-agtige karriere.

Han har snuppet en Bodil, en Robert, hæder som Shooting Star ved Berlin Film Festival, samt det seneste klap på skulderen, hvor Hollywood Reporter nævner Johan Philip Asbæk som en af de mest lovende nye stjerner i den globale filmbranche. Tobias Lindholm er i øvrigt en af de andre.

- Ja, det er gået meget hurtigt. Men jeg hopper ikke med på en hype om min person. Misforstå mig ikke. Jeg kan godt lide opmærksomheden om mit skuespil. Men det er to meget forskellige ting. Den ene er, at nogle kan lide mit arbejde. Det andet er mig som menneske, siger Pilou Asbæk, der er fast besluttet på ikke at miste sig selv i vrimlen af stjerner.

Godt og skidt

- Nogle tager kritik meget nært. Det er jeg ikke interesseret i. Når nogle skriver, så er det ikke mig, men karakteren og værket de anmelder. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, og jeg ved, hvor jeg ligger på den skala, der hedder godt og skidt. Og det er det, jeg forholder mig til, siger Pilou Asbæk med en bevidsthed, der er blevet slebet til af et par år i den bedste sendetid:

- Jeg har lige lavet Borgen i to år, der bliver du eddermaneme evalueret af to millioner danskere. Nogen kan lide dig, og nogle hader dig, siger han, og griner lidt ad sig selv:

- Jeg er blevet kaldt ’det liderlige mumledyr’, som ingen forstår, mens andre mente, at jeg ikke kunne spille en lort i en cowboyfilm, smiler Pilou, der siden han var 12 har lært, at talent alene ikke gør det.

- Mine forældre er galleriejere, og da jeg var 12 år, var der en af deres kunstnere, der sagde til mig: ’Talent er sjovt, når du er 12, Pilou, dér kan du leve af det. Men det kan du ikke resten af dit liv’. Og dét har jeg holdt fast i lige siden.

- Succes er flygtigt. Så hvis alle siger, at du er god, så siger jeg ’tusinde tak’, og så lægger jeg det til side. Det letteste lige nu ville være at sige, at nu kører det. Nu kan alle lide det, jeg gør. Men jeg ved godt, hvordan det er. Alle dem, der elsker dig den ene dag, kan vende ryggen til dig i morgen.

Hvor ved du det fra?

Af erfaring og fra historiebøgerne. Men den vigtigste bevidsthed er at vide, at jeg lever i kraft af min familie og mit arbejde. Og i morgen kommer der noget nyt.

Så slap af, nyd det du har gang i og vær glad og stolt for det, du har gjort. Hold fokus på det, du er her for. Og det er for mit vedkommende film og skuespil, siger Pilou Asbæk, der mener, at ydmyghed er en af fagets vigtigste dyder.

- Spillemæssigt er jeg ikke fænomenal, men jeg er flittig, jeg arbejder. Og jeg er meget koncentreret. Det er 80 procent flid, 15 procent tilfældighed og 5 procent talent. Tilfældigheder kan du opsøge, talentet kan du udvikle, og det gør du i kraft af din flid, konstaterer Pilou, mens han holder en pause og regner tallene igennem med et lille, fiffigt smil.

Der er noget, han har glemt.

- Det giver 100. Og så lægger vi 5 procent oveni for heldet. Det du ikke selv er herre over. Og jeg er svinehamrende heldig, fordi jeg er en del af en meget, meget dygtig generation.

Stærk generation

- Jeg er opdraget med, at man står stærkest i en gruppe. Og det tror jeg på. Når man kommer som en gruppe, så står man godt. Og vi er en stærk generation af dygtige folk, der får lov til at trykke den mere og mere af i udlandet.

Det er ikke ensbetydende med, at drømmen er at spille med i store Hollywood-film. Når de store historier også bliver fortalt herhjemme, så kan de kan jo lige så godt komme til os ... måske.

Men er det drømmen at komme til Hollywood?

Hvis du havde spurgt mig for et år siden, hvor jeg stod med en Robert, en Bodil og Shooting Star. Så var det drømmen at gøre det stort i udlandet. Så lavede jeg ’Kapringen’ og en forestilling på Folketeateret med Karen-Lise Mynster og Sofia Nolsøe. Og så har jeg lige lavet en film om Simon Spies. Nu er drømmen at være med i gode historier herhjemme. Og arbejde sammen med nogle fede mennesker her, siger Pilou, der alligevel har et halvt ben i udlandet i form af en mindre rolle i ’Borgias’ - en stor amerikansk tv-serie.

- De kunne såmænd snildt have klaret det uden mig, men jeg får lov at spille på engelsk og får en oplevelse for livet i en stor Hollywood-produktion. Der sker noget magisk i dansk film, og der er en særlig opmærksomhed om Danmark i de her år. Og det handler både om manus, instruktion, skuespil og fotografering.

Far til vinter

- Vi tager ud, og så kommer vi hjem igen og laver noget endnu bedre, siger Pilou Asbæk med et selvsikkert smil, før han gør klar til at cykle ud i byens mylder.

Hjemme i city-lejligheden venter Anna Bro, som han har været kæreste med i fem år. Om to måneder går tæppet op for en helt ny karriere i mandens liv.

- Vi venter vores første barn om to måneder, det bliver et vinterbarn, og jeg glæder mig helt vildt. Det er faktisk det jeg ser allermest frem til, siger han, og forsvinder i mængden på Store Kongensgade.