Pilou Asbæk skal være far

Skuespilleren Pilou Asbæk, der nok er mest kendt som spindoktoren Kasper Juul i tv-serien Borgen, skal være far for første gang til efteråret. Hans kæreste, dramatikeren Anna Bro, er gravid i femte måned, skriver HER&NU.  

- Ja, jeg skal være far og Anna mor. Vi håber på at blive stolte og glade, alt er stadig meget tidligt, så vi må vente i spænding, siger Pilou, der også har indspillet en film om Simon Spies, hvor han selv har hovedrollen, til HER&NU.

Parret mødte hinanden tilbage på Teaterskolen, og de har nu været sammen i fem år. De forlovede sig i oktober 2010, men de er endnu ikke blevet gift.

Pilou og Anna er næsten lige kommet hjem fra en lang ferie i Spanien, og parret går nu og forbereder sig på at blive forældre. Og den lille ny bliver sandsynligvis ikke enebarn.

- Jeg vil meget gerne have flere børn. Men det kommer jo an på den anden, har han ifølge HER&NU tidligere sagt.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her