Der er meget langt fra virkeligheden i Albertslunds betonkvarterer til reality-tv verdenen i Mexico, hvor TV3-programmet 'Paradise Hotel' optages i luksuriøse, solrige omgivelser.
Sascha Mia Rasmussen glemte at lade sin bistandshjælp blive hjemme på den københavnske vestegn, da hun rejste med de andre Paradisoer.
Den 19-årige Sascha Rasmussen nød Paradise luksus-livet på skatteydernes regning, fordi hun ikke fik afmeldt sin kontanthjælp til Albertslund Kommune, inden hun drog på eventyr i Mexico. Det skriver eb.dk.
LÆS OGSÅ:Seerne svigter Paradise Hotel
LÆS OGSÅ:Nyt Paradise-par afsløret
- Jeg har ikke rigtig vidst, at jeg ikke måtte rejse, og at man ikke måtte lave noget, mens man er på kontanthjælp - altså jeg vidste godt, at man ikke måtte arbejde, men jeg var ikke klar over, at jeg ikke måtte rejse, siger Sascha Rasmussen til eb.dk.
- Jeg har helt sikkert lavet en fejl. Men jeg tror ikke, at det er så slemt. Altså jeg synes, at I skal slappe lidt af, lyder det fra Sascha.
Den 19-årige reality-tv deltager er politianmeldt for socialt bedrageri. Det kender hun dog ikke selv noget til, siger hun. Hun er indkaldt til møde hos kommunen den 8. februar.






















