Ottelinge-mor laver pornofilm

Konkurs har fået den berømte og berygtede amerikanske ottelinge-mor til at tjene til føden i pornobranchen

Sensationen ville ingen ende tage, da amerikanske Nadya Suleman i 2009 blev mor til ottelinger. I forvejen havde hun seks børn, så det var lidt af en udvidelse af den i forvejen store børneflok.

14 munde er dog dyre at mætte, for ikke at tale om skolepenge, tøj og tag over hovedet. Regningerne har hobet sig op, og i mandags måtte Nadya Suleman erklære sig konkurs med en gæld på over fem millioner kroner.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og det har den enlige mor måtte sande. Derfor har hun, ifølge det amerikanske underholdningssite TMZ, besluttet sig for at gøre karriere som pornoskuespiller, så hun kan tjene til føden.  
 
Hun har indvilget i at lave en onani-video, da hun ikke mener, at dette kan betegnes som porno.

Allerede før hun fik fødte ottelingerne i 2009, havde hun svært ved at få det til at løbe rundt som enlig mor til seks børn. Hun har tidligere fået tilbud om at lave pornofilm, men har nægtet. Hun har dog tidligere optrådt topløs. Men nu er hun altså angiveligt klar til at smide resten af tøjet. 

Læs også: