Fra Hollywood til Nibe

Ole Henriksen på besøg hos mor

For at kunne se WebTV kræves den seneste udgave af Adobe Flash Player installeret, den kan hentes på http://get.adobe.com/flashplayer/

Ole Henriksen gæster i disse dage Danmark i forbindelse med udgivelsen af hans biografi 'Et ærligt liv' på tirsdag.

Skønhedsguruen og wellnes-eksperten Ole Henriksen har sit hjem i Los Angeles, men rejser 5-6 måneder om året over hele jordkloden. Et liv, der kunne gøre selv den mest jordbundne nordjyde en anelse hektisk, men ikke Ole Henriksen.

- Jeg fokuserer på nuet. Når jeg lander i Nibe, går alt andet i glemmebogen. Resten af verden eksisterer ikke for mig. Sådan lever jeg, uanset hvor jeg er, forklarer Ole Henriksen.

Men for at det kan lade sig gøre at slappe af, og kun være fokuseret på det, han er midt i, har han planlagt en del på forhånd og han har også en del faste rutiner.

- Når jeg rejser, er dagene planlagt i grove træk hjemmefra og det giver mig ro. Der er selvfølgelig plads til at være spontan, men jeg har forberedt mig hjemmefra.

Ole Henriksen lægger tid ind, hvor han går ture, sørger for at nyde stilhed, laver åndedrætsøvelser og laver morgengymnastik. Og så sørger han så vidt mulig for at få sin elskede havregrød hver morgen.

Ole Henriksen har altid sin rullekuffert med, og har vænnet sig til at pakke den, så han kan klare sig en uge. Han ved også, at når han begynder at pakke ud på bestemmelsesstedet, vil han finde små hilsner og kærlighedserklæringer fra sin mand, Laurence.

- Jeg forsøger at sætte et personligt fingeraftryk på alt, hvad jeg laver. Jeg medbringer for eksempel altid den samme pen til at signere bøger og skrive under med. Det gør en forskel for mig. Det er mere personligt, end hvis jeg låner en tilfældig kuglepen.

Det er ikke kun pennen, der er fast inventar i Oles taske. Han har også altid den brune krokodilleprægede kalender, som han har fået af Laurence for ti år siden. Den samme nøglering har ligeledes fulgt ham i 25 år. Han medbringer også sin egen mad på flyet, selvom han flyver på Business Class.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: