Stand-upperen fra Falster er en lykkelig mand, der insisterer på ikke at være en del af 'den kreative klasse'.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Spas - er titlen på Mick Øgendahls nye stand-up show. Det bringer ham ud på en af de længste stand-up turnéer nogensinde i Danmark. Han har netop modtaget en pris for biograf-publikumssuccesen ’Alle for én’. Og stadig, næsten 20 år efter han flyttede fra Falster, insisterer Øgendahl på at være en bonderøv inderst inde.
- Jeg har stadig en snert af bondskheden og besindigheden fra min opvækst på Lolland-Falster. Hvis jeg møder nogle folk i den københavnske underholdningsbranche og får at vide, at alt er ’fantastisk’ og ’super’, ved jeg, at jeg skal trække 80 pct. fra.
I min første tid i København prøvede jeg at lyve over for mig selv. Når jeg færdes i den kreative, skabende klasse, som de ynder at kalde sig selv, kan jeg godt mærke, at mine referencer er anderledes. Det vildeste i min barndom var, da der åbnede et pizzeria i Nykøbing. LÆS OGSÅ:
Troede du, at du ville komme til at leve af stand-up, da du købte pizzaer i Nykøbing?
- Jeg havde en meget beskeden ide om, at jeg måske kunne komme til at optræde. Men jeg tænkte ikke på det som et job. Det var en drøm. Jeg begyndte som kassedame i Netto og som postbud på Nørrebro, da jeg flyttede til København.
Hvad lærte du som kassedame?
- Min første stand-up handlede om gamle damer, der køber ind i Netto. Det kommer altid som en overraskelse for dem, at de skal betale. Det tager en evighed at finde pungen og pengene frem. Folk er urimelige over for kassedamerne. Af en eller anden grund er det dér, man skal have luft efter en dårlig dag.
Du har sagt, at du ikke kan lave comedy om politik. Så ikke et ord om finanskrisen?
- Mit show er ren humor-eskapisme. Jeg tilbyder en pause i finanskrisen. Ikke at man ikke kan lave comedy om dén. Det handler om at trække det ned på gadeniveau. Jeg forstår f.eks. ikke aktier. Aktier er ikke et produkt. Deres værdi er alene defineret i folks forventninger til fremtiden. Jeg fatter ikke, at vores verden kan være styret af forventninger.
LÆS OGSÅ:
Du har tjent en hel del på comedy. Har du selv aktier?
- Jeg har bare en bankbog. Det er sådan set det. Der er den igen. Jeg er bare den her bonderøv fra Falster, der er ikke noget med schweizerfranc eller den slags. Jeg er, bortset fra det, også ret konservativ, når det kommer dertil.
Hvad er op og ned i den såkaldte komikerkrig?
- Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har det oprigtigt hyggeligt både med Casper og Frank og Matthesen. Komikere har nogle enorme egoer, der bralrer ind i hinanden en gang imellem. Det er det rene navlepilleri, som er sjovt at beskrive i aviserne.
FAKTA:
FAKTA:
Du er 38. Er stand-up og film din skæbne?
- Jeg vil gerne prøve så meget som muligt, men jeg ved godt, at jeg har mine begrænsninger. Om ikke andet så tiden. På et eller andet tidspunkt kommer der en ny dreng i klassen, som de hellere vil kysse med. Måske har jeg en fremtid bag kameraet. Jeg prøver at udvikle mig.
Er du et lykkeligt menneske?
- Ja. Sådan har det bestemt ikke altid været. Jeg er kommet overens med den, jeg er. Det har givet en form for ro. Når man får børn, opdager man, at der er noget i livet, der er større end én selv. Det er sgu befriende. Meget befriende faktisk.
Utilpassetheden er komikerens drivkraft. Fordufter den i takt med lykken?
- I begyndelsen af karrieren har man travlt med at bevise alt muligt. Jo ældre jeg bliver, desto mere handler det om at bevise over for mig selv. Jeg har ikke brug for at bevise over for min omverden, at jeg ikke er en idiot. Det må man gerne tro i dag.
Jeg har stadig min undren, irritation – og ja, utilpassethed. Også undren over for mig selv. Hvorfor giver jeg aldrig min flaskepant til velgørende formål, som man kan ved nogle flaskeautomater? Hvorfor skal man lige der – med eller uden tømmermænd – tage stilling til det? Støtter du så de velgørende formål?
- Nej, da. Jeg er da et så lille og ynkeligt menneske, at jeg aldrig har sendt penge af sted til Diabetesforeningen. Den slags observationer eller tanker er godt brændstof for mig.
