Nadya Suleman, bedre kendt som Octomom, blev verdensberømt, da hun fødte ottelinger tilbage i 2009.

Hun og babyerne kom på forsiden af alverdens sladderaviser og magasiner.

Men sympatien faldt drastisk, da det kom frem, at hun var en single mor, der i forvejen havde seks børn. Desuden havde hun svært ved at få økonomien til at hænge sammen, da hun var arbejdsløs.

Derfor var hun tæt på at takke ja til et pornotilbud fra den store pornodistributør, Vivid Entertainment, for at få råd til at beholde sit hus. 

Da hun var gæst i Oprah Winfreys Talkshow i 2010 bekræftede hun, at hun havde fået flere tilbud om at lave pornofilm, men takkede nej tak. Hun indrømmede dog at have fået foretaget plasticoperationer.

Under en celebrity bokseturnering i lørdags, som hun vandt, viste Octomom stolt sin mave frem, hvor hun viste, at på trods af de mange fødsler, så har hun stadig en helt flad mave.