KØB PLUS!

Nyt fra The Dark Side: Darth Vader genopstår

Rumskurken Darth Vader skal bringes tilbage fra de døde for at lave en ny Star Wars trilogi.

Efter nyheden om, at Disney har købt rettighederne til Star Wars og planlægger at lave mindst tre nye film vil den onde Darth Vader snart pryde det store hvide lærred igen. Det fortæller en kilde til The Express.

- Han er en vigtig del af Star Wars universet. At udskifte ham er nærmest umuligt, forklarer kilden.
- Planen er, at han skal vende tilbage, og spille en betydelig rolle i de nye film.

Den tidligere bodybuilder og skuespiller, David Prowse, iførte sig en sort kappe med maske i de oprindelige tre film, men James Earl Jones lagde stemme til karakteren.

Skuespiller Hayden Christensen, som er hovedpersonen i de tre første film i Star Wars, var den sidste skuespiller, som blev vist i sort kappe og maske, efter at hans karakter Anakin Skywalkers valgte 'the Dark Side'.

Manuskriptforfatter Michael Arndt arbejder allerede på nye manus til Star Wars.

Alle de gamle favoritter som Luke Skywalker, Han Solo og prinsesse Leia - spillet af hhv. Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher - er allerede blevet tippet til at gentage deres respektive roller.

Mens Vader mødte sit endeligt i 1983 i filmen 'The Return Of The Jedi'.

- Vi skal huske, at dette er science fiction. Darth Vader vil rejse sig fra de døde, fortæller en kilde til den engelske nyhedsavis Express.

Læs også: