Frygten for sladderbladenes spekulationer fik Jennifer Aniston og Justin Theroux til at offentligøre deres skilsmisse, trods ønsket om at holde den privat

Kendisparret Jennifer Aniston og Justin Theroux skal skilles efter godt tre års ægteskab - men det var langt fra deres eget ønske, at hele verden skulle være en del af skilsmissen.

'Normalt ville vi have holdt det privat, men fordi sladderpressen ikke kan modstå muligheden for at dele deres opdigtede spekulationer, ville vi selv sørge for at sandheden kom ordentligt frem,' skriver kendisserne i en fælles udtalelse til Associated Press.

Aniston og Therox blev forlovet i august 2012 og gift i samme måned tre år efter. Selvom de sammenlagt var et par i syv år, kom der aldrig børn ud af forholdet.

De har begge gang i hæsblæsende karrierer - senest havde Theroux en mindre rolle i 'Star Wars: The Last Jedi', mens Jennifer Aniston for nyligt medvirkede i krigsdramaet 'The Yellow Birds'. Men selvom skilsmissen nu er til offentlig skue, holder kendisserne på at være venner i fremtiden.

Eksparret mødte hinanden under optagelserne til filmen 'Tropic Thunder' i 2007.

Deres romance begyndte som så mange andre kærlighedshistorier i Hollywood, så derfor kan der også være klogskab i, at parret forholder sig gode venner.

For erfaringen fra Hollywoods inderkredse tyder på, at det nu skilte par ikke kan undgå hinanden helt og aldeles. Der er både diverse prisuddelinger, filmoptagelser og premiereaftener, hvor parret kan risikere at møde hinanden - og hvor hele pressen vil holde øje med dem.

Og offentligheden holder sig indtil videre heller ikke tilbage med spekulationer.

For selvom parret udtaler, at al information omkring deres skilsmisse, der ikke er direkte fra dem selv, er utroværdig, flyder nettet med spekulationer.

'Alt der bliver udgivet om skilsmissen, som ikke kommer direkte fra os selv, er andres opdigtede historier. Fremfor alt er vi opsat for at vedligeholde den dybe respekt og kærlighed vi har for hinanden,' skriver parret i deres fælles udtalelse.

Men især på Twitter er der mange forhåbninger om en genforening af Brad Pitt og Jennifer Aniston, der var et par tilbage i 1998.