'Vi er bare gode venner'.

Sådan har det gang på gang lydt fra komiker Andreas Bo og sexede Mascha Vang.

Men nu er der andre boller på suppen.

- Vi er ikke kærester, men vi dater, som Mascha Vang nu siger til SEOGHØR.DK.

Selvom han og Mascha Vang mødtes første gang nytårsaften, er det kun få uger siden, at Andreas Bo endeligt brød med sin on-and-off kæreste. Og siden har han og Mascha Vang været spottet til adskillige arrangementer.

Og ved det store Danmarks Indsamling show for 2 uger siden, optrådte de tilmed sammen.

- Mascha er enormt undervurderet, sagde han ved den lejlighed til bt.dk.

- Hun har 'quality, som ligger langt over reality-tv. Jeg synes virkelig, at hun er sød, sjov og sindssygt smuk, var ordene fra Andreas Bo.

De kvaliteter får han nu lejlighed til at nyde endnu mere.