12. september bliver Danmarks smukkeste kvinde kåret i skønhedskonkurrencen Miss Danmark.
På BT er samtlige 30 deltagere i løbet af sidste uge blevet præsenteret. Hver dage har BTs brugere kunnet stemme på deres favorit i seks semifinaler med fem daltagere i hver
Tusindvis har deltaget i afstemningerne i semifinalerne, men nu er det tid til at finde jeres yndling - hvor vinderen kan løbe med den ærefulde titel som »BT Brugernes Favorit«, eller »Miss BT« om man vil.
Ud af de 30 deltagere, er der nu seks smukke konkurrenter i finalen, og du kan møde dem herunder. Husk at afgive din stemme på kvinden, du mener, har fortjent at vinde Miss Danmark.
Vinderen bliver afsløret ved den store velgørenhedsmiddag til fordel for World Childhood Foundation på Cafe Sommersko i København lørdag den 22. augst.
{embedded type="node/polls" id="37078758"}
Dette er ikke en del af den officielle Miss Danmark-konkurrence, hvor vinderen får æren af at repræsentere Danmark i den kendte internationale konkurrence Miss World. Du kan se alle 30 Miss Danmark-deltagere her:
_____________________________
Mona Lindgaard, 17 år
By: Sundby, København
Højde: 172 cm
Læser 2-årig HF
Det siger Mona om sig selv og sine interesser.
»Jeg ville ønske jeg var 176 cm høj, dog må jeg nøjes med 172 cm. Jeg har 3 skønne halvsøskende, alle sammen yngre end mig. Jeg skal til at starte en 2 årig HF på efterslægten i klassen ’’efterskole klassen’’ (Jeg skal starte med min bedste veninde, som jeg har kendt siden vuggestuen – så det bliver skønt.)«
»I min fritid kan jeg rigtig godt lide at være aktiv. Jeg elsker at løbetræne. Der er en frihed ved at lade sin krop arbejde, at udforske hvor meget jeg kan presse mig selv. Det er en fantastisk følelse at mærke hvordan hele kroppen er involveret når jeg løber. Musklerne der arbejder, hjertet der slår og så samtidig vide, at jeg er med til at vedligeholde og gøre noget godt for min krop.«
»Så jeg har løbetræning på den ene side, som et meget fysisk sport, der holder mig i god form, men jeg har i mange år også vægtet det indre rigtig meget. Sundhed er både det indre og det ydre. En vigtig ting i mit liv har i flere år været at arbejde på min indre sundhed ved at praktisere yoga. Yoga hjælper mig til at være nærværende. Yoga er en fantastisk praksis fordi du kan arbejde så meget på din sindstilstand og ”træne din nærværsmuskel” samtidig er der fantastiske bivirkninger som styrke og smidighed. En tredje ting, som jeg holder utrolig meget af, er at bage. Det er vildt hyggeligt at bage og det glæder mig rigtig meget, at se min familie nyde mit bagværk. Noget sjovt at vide om mig er faktisk, at jeg altid bager når jeg er stresset. Det giver mig ro at fordybe mig i bagningen, at kunne nusse om processen og skabe noget som glæder andre, det handler også lidt om kærlighed.«
_____________________________
Linda Gianna Bielawski Kildentoft, 22 år
Linda Gianna Bielawski Kildentoft, 22 år
By: Nørrebro, København
Højde: 174 cm
Læser biokemi på Københavns Universitet og arbejder som model
Det fortæller Linda om sig selv og sine interesser:
»Jeg kommer fra Kalundborg, men er flyttet til København i en lille hyggelig lejlighed, hvor vi bor 4 piger. Jeg har i alt tre søskende, to storebrødre og en storesøster, hvor jeg især har et fantastisk forhold til min storesøster. Til hverdag studerer jeg Biokemi på Københavns Universitet, og arbejder som model for forskellige bureauer til diverse arrangementer, hvilket også giver sig til kende ved min personlighed, da jeg er meget imødekommende og snaksagelig.«
»I min fritid, bruger jeg en del tid på at løbetræne og styrketræne. Jeg elsker desuden at være kreativ og maler tit og ofte malerier til min familie og venner. For mig er det en fantastisk måde at slappe af på, og jeg elsker hele processen fra optegningerne til det sidste penselstrøg. En anden måde, hvorpå jeg også udfolder mine kreative sider, er, at kreere de flotteste kager, som min familie og venner ofte nyder godt af i forbindelse med barnedåb, bryllupper m.fl. Jeg har desuden også en blog, hvor jeg elsker at dele ud af min hverdag med sunde opskrifter og tips til det sunde liv. Her ønsker jeg at motiverer andre mennesker til, at vælge det sundere alternativ.
_____________________________
Jessica Josephina Hvirvelkær, 17 år
By: Aarhus
Højde: 178 cm
Læser på Aarhus Business College og er salgsassistent i Tommy Hilfiger.
Det fortæller Jessica om sig selv og sine interesser.
»Til hverdag studerer jeg Global Economy på Århus Business College. Derudover arbejder jeg som salgsassistent i Tommy Hilfiger. I min fritid finder jeg stor glæde i at udfolde mig kreativt, bl.a. igennem maling, dekorering og collager. Sundhed betyder meget for mig, mad såvel som motion, men uden at være fanatisk. Jeg har smag for det søde, men prøver at beherske det. Jeg er en meget madglad pige, der elsker at spise ude, og det kan konkluderes at man sjældent går galt i byen med en god steak.«
»Vandsport er blandt favoritterne. Min lyst til dette begyndte allerede, da jeg var en lille pige. Her ville jeg altid med min far på arbejde, idet han havde en vandski-klub med sin bror. Jeg elskede at kaste mig i bølgerne og øve min crawl eller brystsvømning. Det gør jeg fortsat den dag i dag, men jeg forsørger i større grad at udfordre mig selv på bølgerne med surfing, jet- eller vandski, når muligheden melder sig.«
»Den globale kulturprocess tager ligeledes stor del i mit liv. Jeg bliver nemt fascineret af nye kulturer og normer, hvilket ligger til baggrund for min store passion for at rejse. Dette har medvirket til, at jeg har utallige oplevelser i rygsækken. Min familie og jeg har altid været vant til at rejse en del. Personligt synes jeg, at det er meget berigende.«
_____________________________
Aki-Matilda Høegh-Dam, 18 år
By: Kommer fra Grønland, men er lige flyttet til København
Højde: 165 cm
Studerer statskundskab på Københavns Universitet og arbejder som studentermedhjælper i Folketinget.
Det fortæller Aki-Matilda om sig selv og sine interesser:
»Jeg er lige flyttet til København alene, for at studere på min drømmeuddannelse. Jeg snakker 3 forskellige sprog; dansk, grønlandsk og engelsk flydende, mundtligt såvel som skriftligt. Jeg brænder dog for at lære andre sprog - blandt andet mandarin kinesisk som min ældste bror også kan flydende, netop fordi det er et spændende sprog som utrolig mange folk i verden kan tale. Jeg er den yngste af fire søskende, men er dog kun opvokset med mine to brødre, da mine elskede søstre har en anden mor. Jeg er dog tæt knyttet til dem allesammen.«
»Til hverdag bruger jeg det meste af min tid på at studere Statskundskab på Københavns Universitet og arbejder i Folketinget for det Grønlandske parti Siumut, som studentermedhjælper.«
»Dette gør jeg, da jeg i fremtiden drømmer om en karriere inden for politik. Og når jeg siger politik, mener jeg nødvendigvis ikke en karriere som politikker, men politisk arbejde, som så indebærer en masse andre ting. Jeg interesserer mig for politik, netop fordi jeg gerne vil gøre en forskel i verden. Jeg drømmer om en verdensbefolkning, hvor alle mennesker har lige muligheder til at få de mest basale ting, som mennesker har brug for, for at have et godt liv. Derfor vil jeg gerne arbejde med politik, da jeg mener, at man indenfor politik kan have en mulighed for at blive hørt, og være med til at udvikle den verden jeg nu drømmer om.«
_____________________________
Cecilie Øvind, 18 år
By: Holbæk
Højde: 178 cm
Går i 3.g på Stenhus Gymnasium. Drømmer om at studere grafisk design
Det siger Cecilie om sig selv og sine interesser:
»Jeg hedder Cecilie Øvind, jeg er 18 år gammel og 178 cm høj. Jeg kommer fra Holbæk, hvor jeg bor sammen med mine forældre og min storebror.«
»Til hverdag går jeg i 3.g på Stenhus Gymnasium i Holbæk, hvor jeg læser på Idrætslinjen. Ud over mit Gymnasium arbejder jeg som tjener på en Cafe i Holbæk.«
»I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv og arrangere mig i en masse forskellige projekter. Jeg træner bl.a. volleyball og fitness. Jeg har spillet volleyball i 2 år og finder sporten dybt fascinerende. Min passion er at rejse, møde nye mennesker, kulturer og udforske en masse forskellige steder.«
_____________________________
Nadja Fosnæs, 19 år
By: Kolding
Højde: 167 cm
SOSU-elev
Det fortæller Nadja om sig selv og sine interesser:
»Udover at holde styr på mit liv som fashionista, så bruger jeg rigtig mange timer på mit studie, som social og sundhedshjælper. Når arbejdsdagen på otte timer er slut, skifter jeg kitlen ud med en orientalsk inspireret skjorte med fiskelogo - for jeg er nemlig også tjener på byens store running sushi restaurant, på trods af at jeg slet ikke bryder mig om sushi. Ikke nok med det, så bruger jeg også fire timer ugentligt nede på folkekøkkenet, hvor jeg som frivillig sørger for hygge for gæsterne og er klar med en hjælpende hånd. Alt i alt er min dagligdag fyldt godt op med udfordringer og hårdt arbejde. Selvom dagene kan være lange og hårde, så er der bare de der dage, som gør, at jeg ikke ville ønske at være andre steder, end der hvor jeg er. De dage, som gør at jeg smiler hele vejen hjem. De dage som gør mig glad.«
»Som alle andre, er jeg selvfølgelig også den heldige modtager af helligdage, fridage og juleaften, og på disse dage fyrer jeg den af i mine løbesko, maler reoler i mit hjem eller forsøger at lave den perfekte forårsrulle. Det er ikke lykkedes endnu. Jeg er dog ualmindelig god, til at skrue en tunsalat sammen, og forårsrullen bliver derfor ofte erstattet af den. Mit hjerte banker i det hele taget rigtig meget for mad. Jeg elsker at udforske de få udenlandske dagligvarekiosker, som ligger i Kolding. I sådanne små lokale butikker, finder man jo egentlig hurtigt ingredienser til et måltid mad, som man ikke troede, man kunne bikse sammen i en lille lejlighed i Danmark. Længe leve globalisering.«
{embedded type="node/polls" id="37078758"}