Se et klip fra den HER

Tv-kanalen dk4 viser ’Et ikke helt almindeligt bryllup’ på 30-års dagen for den celebre begivenhed, der satte København på den anden ende.

Oprindelig var det meningen, at dk4 ville vise den hemmelige bryllupsvideo, der aldrig har været vist for offentligheden, som en nytårsgave til stationens seere.

SE VIDEOEN: Nu kommer dokumentaren om Jannis og Simon Spies' bryllup

På mobil? Se klippene fra brylluppet her

Men tv-stationen blev tvunget til at pille tv-reportagen af programmet af Jannis Spies, der gennem sin advokat forlangte at få filmen at se, før den blev vist.

1988

Dk4 ønskede ikke at trodse den tidligere rejsedronning og bøjede sig for Jannis ønsker, selv om tv-stationen havde alle rettigheder. Det er nemlig ejeren af dk4, tv-producenten Stig Holbøll Hassner, der var blevet bedt om at følge bryllupsbegivenhederne med kamera af Simon Spies til ære for hans mor, Emma, der var for svagelig til at deltage i brylluppet.

Janni: Derfor sagde jeg nej

Nu har Janni Spies set filmen og givet sin velsignelse til, at seerne kan komme med til den dag for 30 år siden, der for alvor ændrede hendes liv. Det var hensynet til hendes nu afdøde forældre og mand, der fik Janni Spies til at trykke på stop-knappen.

- Jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at se udsendelsen, inden den blev bragt. For mig var det naturligt at se, hvad programmet omhandlede, da der er flere af de medvirkende, der ikke er blandt os længere. Så det var ikke mindst af hensyn til dem, siger hun i en kommentar via sin PR-agent Signe Sehested-Lund.

BT har haft lejlighed til at se filmen, der oprindelig er på 66 minutter, men her til årsdagen er blevet klippet ned til et 26 minutter langt koncentrat af det overdådige bryllup.

SE VIDEOEN: Nu kommer dokumentaren om Jannis og Simon Spies' bryllup

På mobil? Se klippene fra brylluppet her

Der er små interview med Jannis far og mor fra aftenen før brylluppet på Hotel Richmond, hvor Jannis nærmeste er samlet.

De fortæller anekdoter om Jannis beslutning om at gifte sig med chefen, og alvoren lyser også ud af øjnene på den 20-årige kassedame i Spies-koncernen, da hun bliver spurgt: - Jeg ved, at hele mit liv bliver ændret nu. Men for mig er kærligheden det vigtigste, og jeg har fulgt mit hjerte.

Morgenmad på sengen

Filmen følger Simon Spies på selve bryllupsdagen, fra han får serveret sin morgenmad på sengen i suiten på Hotel d’Angleterre, til han forlader hotellet i jaket og høj hat, og videre til den ceremonielle ankomst uden for Holmens Kirke i København. Her er personalet fra Spies Rejser og Conair-luftkaptajner linet op for at modtage parret, men hverken brud eller gom kan komme ud af bilerne på grund af de mange tilskuere og pressefolk, der ønsker at få et glimt af rejsekongen og hans unge brud.

Kameraet er også med til det officielle bryllupsfoto på Glyptoteket og til pressemødet på Spies Rejser. Filmen slutter med selve bryllupsfesten, der blev holdt i Conair- (Spies’ flyselskab) hangaren i Dragør, med bryllupskage og brudevals.

SE VIDEOEN: Nu kommer dokumentaren om Jannis og Simon Spies' bryllup

På mobil? Se klippene fra brylluppet her

FAKTA:

19. maj 1983 blev Janni og Simon Spies gift i Holmens Kirke

3 meter målte silkeslæbet på Jannis brudekjole, der var forsynet med ægte tønderkniplinger og skabt af modedesigneren Jean Voigt

3.000 gæster deltog i bryllupsfesten, der foregik i en hangar i Københavns Lufthavn

14 meter høj var bryllupskagen, der kom i Guinness book of Records, kreeret af chefkonditor Gert Sørensen

16. april 1984 dør rejsekongen Simon Spies

500 mio. kr. er arven til Janni, der er 21 år, da Simon dør