Bliver fløjet hjem til Atlanta i morgen

Nu kan Whitney Houston snart hvile i fred

HOUSTON DEATH

10-årige Annika Sillemon holder et hjemmelavet skilt med teksten 'RIP Whitney' foran hotellet i Beverly Hills. (Foto: MICHAEL NELSON) Se stort billede

Hvil i fred, står der på det primitive skilt, som 10-årige Annika Sillemon holder i armene. Hun har, sammen med mange andre fans, taget opstilling udenfor det hotel i Beverly Hills, hvor den 48-årige verdensstjerne Whitney Houston døde lørdag eftermiddag.

Og nu ser det ud til, at Whitney Houston snart kan hvile i fred.

Familien Houston har mandag fået at vide, at retsmedicineren ikke ser nogen grund til at tilbageholde liget af den 48-årige sangerinde, da obduktionen er færdig. Så med mindre politiet kan se en grund til at beholde liget, kan Whitney Houston snart hvile i fred.

Da politiet ikke betragter dødsfaldet som mistænksomt, må det anses for usandsynligt, at man vil nægte at udlevere de jordiske rester af den engang så feterede sangerinde og skuespiller, der døde lørdag eftermiddag på et hotelværelse i Beverly Hills - sandsynligvis af en overdosis af medicin og alkohol.

Dermed er Whitney Houston snart på vej tilbage til familien i Atlanta. Hendes mor har arrangeret, at hun kan blive fløjet hjem allerede i morgen tirsdag.

Whitney Houstons sidste rejse bliver 3500 km. i fly - fra Los Angeles i vest til Atlanta i øst.

Hvor vidt der vil blive arrangeret en mindehøjtidelighed for verdensstjernen, når hun vender hjem til familien i Atlanta, er endnu uvist.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: