Nu står hun frem. Rigmor Zobel indrømmer i et syv sider langt interview i magasinet PSYKOLOGI, at hun både har røget joints og taget kokain. Det skriver Se og Hør torsdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det sker få måneder efter en narkodom, der fældede 41-årige Rigmor Zobel for at have købt seks gram kokain til eget forbrug.

- Ja, jeg har prøvet at tage kokain og ryge joints, hvem har ikke det? Og jeg er ikke spor flov over det. For hvis jeg var, ville jeg aldrig have gjort det. Folk, der kender mig, ved, at jeg er enormt åben. Nærmest ekshibitionistisk åben, lyder det bl.a. i det lange interview fra Rigmor Zobel.

Rigmor Zobel forsøger samtidig at ændre det image, der er opstået i medierne af, at hun er en fuldblods-jetsetter.

- Modsat af, hvad mange sikkert tror, er jeg altså ikke en eller anden jetsetter, som flyver rundt i verden og går til fest hele tiden. Der er sgu ikke meget jetset over at smøre madpakker, gå i Brugsen, læse lektier, lave aftensmad og sove samtidig med børnene hver dag, siger Rigmor Zobel i interviewet med PSYKOLOGI.

Den narkodømte Rigmor Zobel fortæller også, at hun har tacklet de mange måneders hårde medfart i både retssal og medier med meditation samt psykiaterhjælp.
________________________________
'Synes godt om' B.T. på Facebook. Så deltager du automatisk i konkurrencen om 3 måneders gratis abonnement på B.T.
Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 30. november.