Den afdøde kendismægler Jan Fogs kendte strandvejsvilla har mange fordele. Men én bestemt detalje kan være årsag til, at den er så svær at sælge, så mægleren atter har måtte sætte prisen ned.

To prisnedslag på i alt syv mio. kr, en samlet liggetid på 599 dage og fortsat ingen køber. Sådan lyder status på den kendte ejendomsmægler Jan Fogs villa, der har stået tom og ventet på en ny ejer siden september 2015, hvor villaen blev udbudt til sag – fem måneder efter Jan Fogs pludselige død.

Den hvide palævilla fra 1920 med grund helt ud til Øresund ligger ellers skønt med måske en Danmarks flotteste udsigter. Men alligevel har ingen købere haft lyst til at underskrive skødet, hvilket har ført til, at prisen på villaen netop er blevet sænket for anden gang.

Hele tre mio. har ejendomsmægler Claus Borg, der har fået til opgave at sælge villaen, barberet af prisen. Dermed er den landet på 26,9 mio. kr, hvilket gør, at villaen nu kan erhverves for hele 7,1 mio. mindre end udbudsprisen på 34 mio. kr. Det er et samlet nedslag på 21 procent.

Ifølge Claus Borg er prisnedsættelsen sket efter aftale med advokaten, der forvalter dødsboet efter Jan Fog.

»Huset har jo været til salg i noget tid og er endnu ikke blevet solgt, så derfor bliver man nødt til at være lidt proaktiv med hensyn til at få nogle nye interesserede køber på banen«, siger han.

En lang liggetid er ifølge Claus Borg ikke helt unormalt ved hussalg i den prisklasse. Han er dog alligevel blevet overrasket over, at Jan Fogs villa har været til salg så længe:

»Ja, det er jeg da, men vi har godt været klar over, at det kan tage noget tid. Men det er jo ikke, fordi sagen er gået i stå. Vi viser den jo frem hele tiden. Vi har også nogen, som gerne vil købe den, men som har nogle ønsker omkring forandringer og anvendelser, som de snakker med kommunen om,« siger han.

Jan Fog ses her i en af villaens stuer tilbage i 2011.
Jan Fog ses her i en af villaens stuer tilbage i 2011. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge Claus Borg kan der være flere årsager til, at villaen endnu ikke er solgt - bl.a. villaens indretning.

Den 373 kvadratmeter store palævilla gemmer nemlig på en speciel detalje. Den er i virkeligheden slet ikke bygget til at være en selvstændig villa.

»Oprindelige var det en tilbygning til nabohuset, som var et gammelt landsted fra 1800-tallet. Men man syntes, at det var for småt. Så derfor byggede man denne bygning, som man brugte som spisestue til det oprindelige landsted og med soveværelser ovenpå,« fortæller Claus Borg.

Villaens specielle historie giver sig til udtryk i indretningen, der byder på flere stuer en suite i stedet for selvstændige værelser. Desuden hænger villaen nærmest sammen med nabobygningen, når man ser den udefra. Det, som i dag bruges som de to villaers garage, var i virkeligheden en ’gallerigang’, som forbandt de to huse.

»Den har nogle fantastiske kvaliteter, men det har også nogle ting, som folk lige skal forholde sig til,« fortæller Claus Borg, der også tilføjer, at nogle folk har fravalgt at købe den hvide villa grundet dens tidligere ejer:

»De ved godt, at de ender i medierne, når det bliver kendt, at de har købt Jan Fogs villa. Og det har de ikke ønsket,« forklarer han.

Jan Fogs villa er i virkeligheden en tilbygning til det store hus, der ses til venstre i billedet. Og derfor er villaen lidt specielt indrettet hvad angår værelsesfordelingen.
Jan Fogs villa er i virkeligheden en tilbygning til det store hus, der ses til venstre i billedet. Og derfor er villaen lidt specielt indrettet hvad angår værelsesfordelingen. Foto: Claus Bech
Vis mere

Jan Fog købte villaen i begyndelsen af 1980’erne og nåede at bo i den i mere end 30 år, før han døde i april 2015 i en alder af 66 år, da noget gik galt under den stamcelletransfusion, som han gennemgik i forbindelse med sin leukæmi.

Selv om villaen under Jan Fog blev løbende vedligeholdt, så må den nye ejer dog forberede sig på noget modernisering. Det er der dog taget højde for i den nye pris, forklarer Claus Borg, der mener, at villaen egner sig til en f.eks. en børnefamilie.

Den store villa har ingen have – blot en flisebelagt terrasse.

Tror du ikke, det er et problem for en børnefamilie, at der mangler en have?

»Det er jo klart, at der selvfølgelig er der nogle ting, der gør, at nogle vælger nogle andre huse på Strandvejen. Men der er fordele og ulemper ved alle huse, og så gælder det om at finde det rigtige match. Og vi må erkende – at det har vi ikke helt fundet endnu,« siger han.

Udsigten er skøn fra Jan Fogs villa.
Udsigten er skøn fra Jan Fogs villa. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ejendomsmægler Helle Skovby fra Klampenborg, der har stort kendskab til boligerne på Strandvejen, peger på, at der kan være yderligere en årsag til, at Jan Fogs villa trods den lange liggetid endnu ikke er solgt. Og årsagen skal ikke nødvendigvis findes i selve villaen.

»Vores adfærd har ændret sig markant. De kunder på 40 eller 50 år, som har råd til at købe sådan en villa som Jan Fogs, vælger i dag at købe i lejligheder i stedet. Ikke kun grundet omkostninger på ejendomsskat og ejendomsværdiskat, som de også kigger på. Men de kigger også på ’easy to go – easy to live’-konceptet, hvor de kan lukke deres dør og passe deres golf, deres bridge og deres venner og gå ud og ’lege’«, siger hun og tilføjer:

»En anden årsag kan være, at alle mennesker er sindssygt bange for at få dårlige knæ, så det med trapper bliver de bange for«.

Jan Fogs store villa byder med hele tre plan samt en kælder på masser af trapper.

Modsat Claus Borg mener Helle Skovby ikke, at køberen skal findes blandt børnefamilier:

»De store børnefamilier vil gerne have villaer, men denne villa egner sig ikke til en stor børnefamilie grundet indretningen. Børnefamilier, der har råd til at købe en ejendom som denne her, vil gerne have plads til an aupair pige og til, at deres børn kan bevæge sig«, siger hun og peger på, at de mange stuer en suite begrænser antallet af rigtige værelser.

Indretningen i Jan Fogs villa er mere egnet til folk uden børn, mener ejendomsmægleren:

»Jan Fogs bolig er jo en egoistbolig. Jan var jo alene og var også et eksempel på, at han levede. Han rejste meget, og han elskede at have mange biler,« siger hun.