Nørbygaard og konen er sammen igen

Nu skinner solen igen på Finn Nørbygaard. Ved et arrangement i Diabetsforeningen mødte komikeren nemlig op med sin ellers fraskilte kone, Hanne Carina Nørbygaard. Det skriver BilledBladet i det nye nummer, der kommer på gaden torsdag.

Til bt.dk siger han:

- Ja, det er rigtig, vi har fundet sammen igen. Vi er meget glade, siger han og fortæller, at de genfandt kærligheden i løbet af januar.

Parret gik ellers fra hinanden i september sidste år. Dengang lagde Finn Nørbygaard i BT ikke skjul på, at det især havde kostet på kærlighedskontoen, da han gik personligt fallit, efter Stein Baggers svindelnumre blev afsløret tilbage i december 2008.

Nærmest over en nat tabte komikeren flere hundrede millioner kroner og sad tilbage næsten uden en krone på bankbogen.

I de første tre måneder efter sad Finn Nørbygaard efter eget udsagn bare i sofaen i sin morgenkåbe og hylede. Men han fik taget sig sammen og tog på landevejen igen og underholdte publikum i hele landet.

Lige som han i 2011 også indspillede filmen, 'Den sidste rejse' sammen med makkeren Jakob Haugaard, der faktisk tog udgangspunkt i de to komikeres personlige tragedier med kæmpegæld og alkoholisme.

Efter skilsmissen fra Hanne Carina Nørbygaard flyttede Finn Nørbygaard tilbage til Aarhus. Det er uvist om han flytter tilbage til Sjælland, nu hvor han og hustruen igen har fundet sammen.

Til gengæld er det helt sikkert, at han er blevet Diabetesforeningens nye ambassadør.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her